Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Digitale løsninger i psykiatrien – studiejob med ansvar og mening
Forestil dig et studiejob, hvor dine idéer bliver til digitale løsninger, som patienter og pårørende bruger i deres hverdag i psykiatrien.
I Digital Psykiatri arbejder vi hver dag på at gøre behandling og støtte mere tilgængelig, sammenhængende og nærværende gennem digitale løsninger. Nu søger vi en studentermedhjælper, der har lyst til at blive en aktiv del af arbejdet og få praksiserfaring helt tæt på både klinikere, patienter og digitale projekter. Hos os bliver du ikke bare "en hjælpende hånd". Du bliver en del af et område, hvor dine idéer, din nysgerrighed og dine bidrag får betydning fra dag ét.
Du kan se frem til:
- Et studierelevant job tæt på virkelige projekter i sundhedsvæsenet
- Indblik i, hvordan digitale løsninger udvikles, testes og implementeres i praksis
- Samarbejde med klinikere, forskere og it-specialister
- Ansvar og selvstændighed i opgaverne – med støtte og sparring tæt på
- Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og gode grin undervejs
- Fleksible arbejdstider, der passer til dit studie
Her bliver idéer til løsninger
Dine opgaver vil omhandle udvikling og produktion af digitale behandlingstilbud til børn, unge, voksne og pårørende. Vi arbejder med alt fra tekst og indhold til brugertests, workshops og opsætning af digitale forløb.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både sundhedsfaglige medarbejdere og tekniske specialister. Det betyder, at du kommer til at opleve hele rejsen fra første idé til en løsning, der faktisk bruges i klinikken.
Se, hvilke vigtige opgaver du vil få:
- Skrive og formidle fængende tekst til børn og unge
- Assistere og dokumentere møder, brugertests og workshops
- Praktisk og administrativ support
- Koordinering og klargøring af materialer
- Opsætning af digitale forløb
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der kan mærke motivationen og engagementet for at gøre en forskel. Har du hjertet på rette sted og er motivationen i top for at bidrage aktivt til udviklingen af det digitale psykiatriske område?
Vi forventer, at du:
- Har passion for sprog og formidling
- Har interesse i at formidle til børn og unge
- Har viden om designprocesser, design thinking og UX
- Besidder teknologiforståelse
- Er proaktiv, udadvendt og omhyggelig
Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra start, men at du har lyst til at lære og bidrage.
Vi glæder os til at tage imod dig i Digital Psykiatri!
Du bliver en del af området Digital Psykiatri i Digitalisering og It i Region Midtjylland. Teamet for digital behandling består af to medarbejdere og arbejder tæt sammen med forskere og klinikere om at udvikle nye digitale behandlingstilbud.
I hele området er vi omkring 12 kolleger med forskellige fagligheder. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Samtidig er vi en del af en af landets største it- og digitaliseringsafdelinger med over 600 medarbejdere.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 1. marts 2026. Vi forventer at afholde første samtale i uge 10.
Løn- og ansættelsesvilkår: Tiltrædelse snarest muligt - 15 timer ugentligt
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digitaliseringskonsulenter Tina Brixen og Jeppe Texel på henholdsvis 51 35 59 56 og 29 13 67 77
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.