Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Aarsleff søger it-arkitekt til spændende virksomhed i Taastrup
Vil du være med til at gennemføre digitaliseringsprojekter sammen med en af vores største forretningsenheder, teknikentreprenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg? Motiveres du af at være tæt på forretningen og omsætte konkrete behov til digitale løsninger, der skaber værdi?
Så byd ind på opgaven som vores kommende it-arkitekt, hvor du bliver en del af et engageret team på seks personer i alt – som én af fem helt nye kolleger.
I arbejder med udgangpunkt i Wicotec Kirkebjergs hovedkontor i Taastrup. Teamet er solidt forankret i Aarsleff Koncern-it, som i dag består af knap 80 medarbejdere fordelt på tre lokationer. Der må forventes rejseaktivitet mellem lokationerne.
I Koncern-it, har vi travlt og ønsker at fremme samarbejdet i koncernen yderligere med dette team. Derfor dedikerer vi nu flere ressourcer, så vi kan øge antallet af leverancer i takt med den stigende efterspørgsel.
Koncern-it har igennem de seneste år bygget en række koncernapplikationer som bliver fundamentet for dit arbejde. Det betyder at vi tilstræber at det nye team får en tæt dialog med de eksisterende It-teams som arbejder med Business Central, Microsoft Power Platform, Databricks, Azure, SharePoint, CRM mv., i forhold til faglig sparring og kollegialt tilhørsforhold.
I Aarsleff er vi gode til at samarbejde. For os er et godt, motiverende samarbejde helt centralt. Vi sætter pris på godt kollegaskab og insisterer på en humørfyldt og anerkendende arbejdskultur - med nærværende ledelse og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Derfor søger vi en It-arkitekt, der
- har ansvar for Wicotec Kirkebjergs tekniske roadmap og sikrer, at den understøtter deres strategiske digitaliseringsmål
- formår at omsætte denne roadmap til konkrete arkitekturdesigns i samarbejde med øvrige interne arkitekter og eksterne leverandører
- er en klar kommunikatør, som evner at formidle teknisk it på en forståelig måde til forretningen uden at gå på kompromis med sin faglighed
- er motiveret af, at forstå forretningsbehov og processer, og orienterer sig bredt mod forskellige teknologier, når der designes løsninger
- har forståelse for data‑ og informationsarkitektur, herunder datakvalitet, masterdata og samspillet mellem operationelle systemer
- indtænker It-sikkerhed, identitets- og adgangsstyring, og sikrer, at arkitekturen lever op til vores krav om compliance og databeskyttelse, fra udvikling til drift
- behersker såvel dansk som engelsk skriftligt og mundtligt
- har 3-5 års erfaring som It-arkitekt – gerne med baggrund indenfor applikations-, integrations- eller cloud-arkitektur i store Microsoft-miljøer. Branchekendskab er en fordel men ikke et krav.
Lyder det som noget for dig?
Send dit CV snarest muligt og senest den 15. marts.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Rysgaard, it-udviklingschef, på sms 2499 7784. Vi indkalder løbende til samtaler, som afvikles med deltagelse af vores enterprise‑arkitekt Frederik Jeppesen.