PHP-udvikler til Drupal


Vi er på udkig efter en ny kollega til at bidrage med udviklingen af vores webbaserede PHP- løsninger, alle med Drupal som fundament. Vi har etableret et unikt setup, hvor alle vores nuværende løsninger kører på den samme og seneste opdaterede Drupal-version. Det gælder på tværs af målgrupper, kompleksitet og alder – alt følger det samme grundprincip.

Vi er et hus som elsker open-source standarden, eksisterende tjenester og solide løsninger, men står ikke i vejen for spændende opgaver, som kræver udvikling fra bunden. Vi giver dig gode muligheder for at præge og videreudvikle dine faglige kompetencer sammen med kollegaer der brænder for webmediet - både i analyse-, design- og implementeringsfasen.

Hvad skal du lave?

Din opgave består i at videreudvikle og drifte vores godt og vel 140 hjemmesider, intranet og portaler, der kører på vores standariserede og optimerede Drupal-platform. Opgaverne vil spænde fra alt imellem vedligehold af eksisterende moduler, sikkerhedsopgraderinger af Drupal og videreudvikling af vores udviklerværktøjer og lokale udviklingsmiljøer. Du vil også skulle assistere med fejlsøgning af moduler og funktioner, migrering af indhold og sparring på den næste gode løsning efter grundig oplæring i vores forskellige kunders platforme.

Du vil blive udfordret indenfor hele dit repertoire, men vi forventer også at du har en lyst til at udvikle dig selv og vores løsninger, samt bidrage med dine egne inputs. Hvis du har erfaring med brug af AI i udvikling, test og optimering, ser vi det som et stort plus.

Vores kunder og primære målgrupper spænder bl.a. indenfor medlemsforeninger og interesseorganisationer, til myndigheder, fonde, fagforeninger og en hel række forsyningsselskaber.

Hvem kigger vi efter?

  • Du har solid erfaring med objektorienteret PHP-udvikling i Drupal.
  • Du er hjemmevant i LAMP/LEMP (Linux, Apache/Nginx, MySQL og PHP).
  • Du er helt fortrolig med shell-scripts.
  • Du har styr på fil-rettigheder, nøgler, certifikater, protokoller og internettrafik.
  • Du kender GIT og versionsstyring indgående.
  • Du er struktureret og målrettet.
  • Du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du kan skrive og tale dansk på et professionelt niveau, da du i perioder vil have direkte kundekontakt og vores primære sprog i virksomheden er dansk.

Erfaring med følgende områder er et plus:

  • Docker og Kubernetes.
  • Node.js
  • Kendskab og/eller erfaring til DevOps-metodikken.
  • Brugen af AI i udvikling, test og optimering.

Derfor skal du søge:

  • Vi er et fagligt og socialt stærkt team af ti kollegaer inden for webudvikling.
  • Vi har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv, og du får gode muligheder for at arbejde fleksibelt og på tidspunkter og steder som passer dig.
  • Vi er en sund virksomhed, stiftet i 2008, der gerne vil vokse yderligere.

Ring eller skriv for at høre mere hos adm. direktør Mattias Christoffer Leth-Hardrup på mch@operate.dk eller telefon 40815007.

Send venligst din ansøgning hurtigst muligt med tilhørende CV via ansøgningsknappen "Ansøg". Vi holder samtaler løbende som ansøgningerne kommer ind, og slår til, når den rigtige kandidat findes.

Starttidspunkt er så hurtigt som muligt.


Om Operate Technology A/S

Operate Technology er et søsterselskab i Operate-gruppen. Operate Technology udvikler og implementerer digitale løsninger, der styrker organisationers eksterne eller interne kommunikation.

Hos Operate Technology arbejder vi bl.a. for organisationer som Lundbeckfonden, Kromann Reumert, Danske Bioanalytikere, Institut for Menneskerettigheder, Nordea-fonden, Friluftsrådet og mange flere. Se evt. vores referenceliste på hjemmesiden.

Vi leverer både direkte til vores kunder og gennem forandringsbureaet Operate. Operate Technology tilbyder samlede løsninger for hjemmesider og intranet, databaser og digitale platforme, sammen med digitale ydelser som digitale publikationer, årsrapporter og nyhedsbreve samt udvikling af interaktive webapplikationer.

Operate Technology sidder sammen med resten af Operate-gruppen i dejlige, lyse lokaler på Jesper Brochmands Gade 10 på Nørrebro i København. Vi har et lækkert miljø med lounge/café, frokostordning og et hav af sociale arrangementer året rundt.

Læs mere om Operate Technology på www.operatetechnology.dk og Operate på www.operate.dk

Save job

Operate Technology A/S

Workplace

København N

Important dates

Published:
18 February 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time