Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Tværgående udviklingskonsulent (generalist) med flair for ledelsesbetjening, organisationsudvikling og implementering
Vil du arbejde tæt på topledelsen og få reelt ansvar for styring og udvikling i en organisation med et markant samfundsansvar? Har du solid interesse i offentlig It og digitalisering og erfaring med at omsætte strategiske ambitioner til forandring i praksis? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi er i gang med en omfattende digital transformation og søger en ambitiøs tværgående konsulent og generalist til It- og Digitaliseringsafdelingen i Styrelsen for Danmarks Fængsler. Du får en central rolle i krydsfeltet mellem ledelsesbetjening, organisationsudvikling og digitalisering – og bliver en nøglespiller i omsætningen af strategi til konkret handling.
Din rolle - tæt på beslutningerne
Som tværgående udviklingskonsulent bliver du en del af kontoret Digitalisering og Forretningsudvikling og understøtter IT-direktøren og den øvrige ledelse i udvikling af afdelingen og samarbejde på tværs af styrelsen. Du får ansvar for opgaver, der har direkte betydning for afdelingens prioriteringer, fremdrift og beslutningsgrundlag.
Dine primære opgaver vil være at:
- Understøtte ledelsen med porteføljestyring samt videreudvikling af projektmodel og udviklingsmetoder
- Udarbejde skarpe beslutningsoplæg, notater og sagsfremstillinger til direktion og koncernledelse
- Varetage sekretariatsbetjening af governancefora på tværs af organisationen
- Fungere som koordinerende bindeled mellem IT og Digitalisering øvrige afdelinger i styrelsen samt kredsenes ledelser
- Bidrage til organisatorisk udvikling og forankring af forandringer i afdelingen – herunder planlægge og facilitere fælles udviklingsaktiviteter
- Styrke struktur, videndeling og proaktiv kommunikation i og omkring afdelingen
Du får en bred berøringsflade og en hverdag med høj kompleksitet, korte deadlines og stor ledelsesbevågenhed.
Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.it., cand.scient.adm. eller cand.scient.pol. og mindst 2 års erfaring fra en politisk styret organisation eller en større virksomhed – eksempelvis som fuldmægtig eller konsulent.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har solid forståelse for styring, beslutningsprocesser og ledelsesbetjening
- Er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare og handlingsorienterede oplæg
- Arbejder struktureret og trives med flere parallelle opgaver
- Har solid interesse for – og gerne erfaring med – digitalisering og It-understøttet forretningsudvikling i den offentlige sektor
- Kan navigere professionelt blandt mange interessenter og fagligheder
- Tager selvstændigt ansvar og skaber fremdrift
- Motiveres af at arbejde i en organisation med et vigtigt samfundsopdrag
Derfor skal du søge
Hos os får du:
- En central rolle og tæt samarbejde med It-direktøren
- Betydeligt ansvar tidligt i din karriere
- Indflydelse på udviklingen af It og digitalisering som strategisk forretningsområde
- Mulighed for at arbejde med centrale styrings- og udviklingsopgaver i en politisk styret organisation
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede og ambitiøse kolleger
- Fleksible arbejdsforhold og fokus på balance mellem arbejde og privatliv
Om Afdeling for IT og Digitalisering
Afdelingen består af ca. 100 medarbejdere der understøtter Danmarks Fængsler med digital forretningsudvikling og sikre, stabile It-løsninger. Vi arbejder med drift, udvikling og digitalisering og spiller en central rolle i organisationens samlede opgaveløsning. Danmarks Fængsler fuldbyrder domstolenes domme og arbejder for at begrænse kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Organisationen beskæftiger ca. 4.300 medarbejdere fordelt på styrelsen og fire kredse.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Der kan forhandles tillæg.
- Fuldtid (37 timer/uge)
- Arbejdssted: Strandgade 100, 1401 København K
- Ansættelsesområde: Danmarks Fængsler
- Reference: Kontorchef Sidsel Groth Wos
- Tiltrædelse: Senest 1. maj 2026
- Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse
Ansøgning
Søg stillingen via linket ”Ansøg”.
Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse senest den 19. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sidsel Groth Wos på telefon 29 26 82 66. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Danmarks Fængsler begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Danmarks Fængsler består af en Styrelsen for Danmarks Fængsler og to fængselskredse og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt under halvdelen er fængselsbetjente.