Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Frontend udvikler-praktikant hos DILLING
Drømmer du om at arbejde med frontend-udvikling i en virksomhed, der tager teknologi seriøst? Hos DILLING bygger vi en moderne headless webshop, og vi søger en praktikant, der brænder for at skabe hurtige, velstrukturerede løsninger med React, Next.js og performance i fokus.
Lyder det som dig? Så læs videre.
Som praktikant bliver du en integreret del af vores IT-team, der spiller en nøglerolle i at udvikle og optimere vores moderne headless webshop: www.dilling.com. Vores frontend er adskilt fra backend, hvilket giver os fuld frihed til at bygge en hurtig og fleksibel brugeroplevelse – og det er præcis dér, du kommer ind i billedet.
Hos os har vi stort fokus på, at webshoppen er opbygget på den rigtige måde med vægt på performance. Du vil få hands-on erfaring med at bygge og optimere en moderne headless webshop – selvfølgelig med masser af sparring fra et team af erfarne udviklere. Design og UX varetages primært af vores marketingafdeling, men som frontend-udvikler har du naturligvis også indflydelse på, hvordan tingene ser ud og fungerer.
Dine arbejdsopgaver vil indebære:
- Udvikling og optimering af komponenter i vores React-baserede headless webshop
- Arbejde med content og sidestruktur i Sanity CMS
- Sideopbygning med fokus på statisk generering, server-side rendering og performance
- Performance-optimering og Core Web Vitals
- Komponentudvikling og samarbejde med backend-teamet via API’er
Kort sagt: Du kommer til at prøve kræfter med lidt af det hele inden for frontend-udvikling, og vi har mulighed for at tilpasse retningen på dit praktikophold efter din studieretning. Du behøver ikke være ekspert i det hele. Vi lover et spændende praktikophold fyldt med daglig sparring, masser af læring og ikke mindst en solid erfaring, der klæder dig på til IT-verdenen.
Vi søger en engageret praktikant med et stort drive og vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for multimediedesign, digital konceptudvikling, webudvikling eller lignende.
- Har kendskab til HTML, CSS og JavaScript – og gerne erfaring med React eller lignende frameworks.
- Har sans for detaljer og kvalitet i kode og brugeroplevelse.
- Er engageret, tænker kreativt og har stor lyst til at blive udfordret og lære nyt.
- Bonuspoint hvis du har erfaring med TypeScript, Next.js, Tailwind CSS eller headless CMS (f.eks. Sanity).
Vi tilbyder et spændende og udfordrende praktikforløb i en innovativ virksomhed. Hos DILLING sørger vi for at give dig en god introduktion til dit praktikophold samt vores virksomhed og historie, så du føler dig tryg og klar til at komme godt i gang. Du bliver en del af et stærkt og erfarent team, hvor dine kollegaer er engagerede og altid gerne vil lære fra sig.
- Startdato: August 2026
- Slutdato: Efter aftale
- Arbejdssted: Herning (Sundsvej 62)
- Vi er fleksible i forhold til dine studieforpligtelser
- Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder en god kantineordning og deltagelse i sociale arrangementer
Vil du med på holdet?
Har du lyst til at være en del af vores spændende team, hvor din udvikling og læring er i fokus, så tøv ikke med at sende din ansøgning til job@dilling.com.
Samtaler afholdes løbende.