Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Vil du være med i opbygningen af et nyt rådgivende team på Electronic Warfare og sensor området i en nyoprettet afdeling i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Vi søger en erfaren specialist med solid viden indenfor AI, Modellering og Simulering til en teamlederrolle i et nyoprettet team.
Om os
Den kommende Electronic Warfare- og Sensorteknologiafdeling er placeret i Udviklingsdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi opruster på en række kritiske teknologiområder herunder Electronic Warfare. Vi rådgiver både internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, eksempelvis i forbindelse med anskaffelsesprojekter samt for Forsvaret som helhed. Vores kerneopgave er at rådgive om den nyeste teknologi og afprøve den ved målrettede test, analyser og teknologidemonstrationer. Desuden indgår vi i samarbejde med tilsvarende organisationer i udlandet, samt industrier og universitetsmiljøer i både ind- og udland.
Det nye team skal være vidensbase for Electronic Warfare og sensorer til gavn for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret. Den vil være forudsætningsskabende for den teknologiske udvikling og vedligehold af Forsvarets kapaciteter, og vil bidrage direkte til at forøge kampkraften samt overlevelsesevnen for de operative kapaciteter. Afdelingen skal arbejde med forskellige former for Electronic Warfare relaterede områder som Sensorteknologi, Dataanalyse, Artificial Intelligence samt Modellering and Simulation.
Om stillingen
Som teamleder for AI, Modellering og Simulering, bliver du en nøgleperson for opbygning af det grundlag, der skal bringe Forsvarets kapaciteter ind på den digitale kampplads indenfor Electronic Warfare-området. Vidensopbygningen skal understøtte teknologisk rådgivning i forbindelse med anskaffelsesprojekter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt være vidensgrundlag for Forsvarets operative kapaciteter.
Vi søger en fagligt stærk og analytisk specialist, der har mod på at sætte retningen og prioriterer ressourcer i teamet. Du bliver en del af et tværfagligt forsknings- og udviklingsmiljø, hvor du skal støtte anskaffelsesprojekter, beslutningstagere samt operative kapaciteter med faglig indsigt og støtte på AI- og Modellering og Simuleringsområdet.
Stillingen har fokus på at skabe et teknologisk fundament, så afdelingen kan levere vidensformidling, teknisk kvalitetssikring og teknologisk vejledning. Du vil spille en central rolle i at sikre, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret bliver teknologisk opdateret indenfor AI, Modellering og Simulering indenfor Electronic Warfare.
Som teamleder vil din primære opgave være at sætte retning for resten af teamet og holde dig opdateret på teknologi og Forsvarets operative behov.
Du vil også skulle:
- Støtte med rådgivning indenfor AI, Modellering og Simulering samt andre relevante områder som Fusion
- Opbygge og vedligeholde en Modellering og Simulerings kapacitet indenfor Electronic Warfare
- Deltage i teknologiske fora i både ind- og udland med relevante partnere fra forsknings- og udviklingsområdet i NATO, Akademia mv.
- Bidrage til kravspecifikationer og tekniske analyser i forbindelse med bl.a. anskaffelsesprojekter
- Udarbejde tekniske notater, vurderinger og rapporter til beslutningstagere i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret
- Vurder teknologimodenhed, muligheder, implikationer og begrænsninger for bl.a. AI i teknologisk relevante sensor systemer
- Sparre med udviklingsteams internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med teknologidemonstrationer
- Udvikle og demonstrere koncepter.
Vi tilbyder et fagligt stærkt og inspirerende miljø, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet. Vi har gode muligheder for ind imellem at arbejde hjemme, så privatliv og arbejdsliv kan fungere.
Om dig
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse inden for et relevant teknologiområde og en solid teoretisk forståelse for AI, Modellering og Simulering. Det kan være, at du ydermere har en relevant ph.d.grad. Du kan formulere dig teknisk og formidle og dokumentere dit arbejde på engelsk både skriftligt og verbalt.
Der ud over har du:
- Erfaring som teamleder eller senior på teknologiområdet
- Erfaring med opbygning, analyse og vurdering af modellering og simulering fra industri eller forskningsprojekter
- Evnen til at formidle komplekse tekniske emner på en klar og beslutningsunderstøttende måde
- Kendskab til relevante systemer i en militærfaglig kontekst er en fordel, men ikke et krav.
Vi ser gerne, at du:
- Er analytisk, struktureret og arbejder med høj faglig integritet
- Trives i teamlederrollen og har mod på at sætte retning og prioritere langsigtet
- Trives i rollen som faglig sparringspartner og bidrager aktivt til tværfaglige beslutninger
- Har sans for både detaljer og helhed og kan oversætte teknologisk komplekst materiale til brug for samarbejdspartnere på forskellige niveauer
- Er nysgerrig, initiativrig og trives med at holde dig opdateret på teknologiske tendenser
- Er selvstændig og ansvarsbevidst, også når der arbejdes under pres og i højt tempo
- Trives med at bygge noget nyt op, og du er vant til at arbejde i en organisation, hvor du har mange interessenter
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Pedersen på telefon 7281 6723.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.