Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Erfaren Software engineer til Content Metadata i TV 2
Vil du arbejde i den teknologiske frontlinje og udvikle dig sammen med gode kollegaer? Som Software Engineer i produktteamet Content Metadata & Curation, er du med i kernen af TV 2, idet teamets systemer har betydning for indholdspræsentationen på alle vores platforme.
Er du en erfaren Software engineer, der trives i backend-landskabet, men også kan begå dig i brugervendte CMS-systemer, og er du vant til at skabe resultater på basis af dialog og samarbejde, så har vi det helt rigtige job til dig.
Som ansat på TV 2 er du med at give danskerne kvalitetsindhold, og din indsats har betydning for rigtig mange danskere. Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor ansvar, tillid og udvikling er nøglebegreber.
Udvikling i agilt product-team
Du bliver del af et meget velfungerende agilt produkt-team på en UX’er og 7 udviklere (dig selv inklusiv), der arbejder i 14 dages sprints. Teamet har gennem sin Product Manager ejerskab over både egen roadmap og backlog med fuldt ansvar for vedligehold, videreudvikling og fornyelse af egne systemer. Der lægges stor vægt på, at teamet har et medejerskab på både arkitektur og retning for produktet.
Fokus er at udvikle vores Content Metadata Platform, der understøtter præsentation af TV 2’s programindhold. I forbindelse med denne platform ejer teamet samtidig to CMS-systemer, der sikrer, at vores kollegaer i redaktionen kan redigere og planlægge præsentation af programmer på TV 2 Play.
Platformen er 100% AWS cloudbaseret og består af microservices og lambda-funktioner, mv. Data formidles til klient-teams via REST og GraphQL api’er. Backenden er primært skrevet i Java, infrastrukturen er i terraform, mens CMS-systemet pt. er skrevet i React.
Teamets primære arbejdsopgaver er at:
- Drifte, vedligeholde og udvikle Content Metadata platformen samt tilhørende CMS-systemer.
- Bidrage til godt samarbejde og dialog ved såvel konkrete opgaver som drøftelser af fremtidige muligheder.
- Indgå i og tage initiativ til de events, som teamet samt organisationen sætter i gang for at forbedre de agile processer.
Teamet har en uformel stemning samtidig med at ansvarlighed og teknisk dygtighed vægtes højt. Arbejdet i teamet er præget af stor indbyrdes tillid, respekt og samarbejde. Teamet har en sund balance mellem arbejde og fritid. På sigt skal du måske kunne indgå i en betalt vagtordning.
Hvad forventer vi af dig?
Vi håber du har ca. 5 års erfaring med softwareudvikling. Vi prioriterer dine samarbejdsevner meget højt. Det betyder blandt andet, at vi forventer, du bidrager med dine refleksioner såvel som lytter til dine kollegaers. Vi ved, at de bedste løsninger findes i fællesskab, og vi lægger stor vægt den psykologiske tryghed til at stille spørgsmål og undres.
Vi arbejder efter ”you build it, you run it” princippet, og derfor skal du være struktureret og - sammen med teamet - tage selv de mindre interessante opgaver for at nå et professionelt resultat
Derudover kan du sætte kryds ved:
- En uddannelse relevant for softwareudvikling.
- Minimum 5 års erfaring med softwareudvikling og erfaring med Java og React.
- Erfaring med cloud, containerization og distribueret arkitektur.
- Forståelse for arkitektur og gensidige afhængigheder i arkitekturen.
TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.
Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.
Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Vi inviterer løbende til samtaler for at kunne få dig ombord hurtigst muligt. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning til os. Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Christina Hundahl
Competency Leader, Content Planning & Management
chhu@tv2.dk
91 52 60 47