Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Data Scientist til Akademikernes A-kasse
Vil du være en central figur i at realisere Akademikernes A-kasses ambitioner inden for AI- og dataområdet?
Så er du måske vores nye Data Scientist.
Hos Akademikernes A-kasse har vi store ambitioner på AI- og dataområdet. Vi har et velkørende Data Warehouse (DWH) og tilhørende rapportering, som hver dag hjælper vores kollegaer med at træffe datainformerede beslutninger.
Nu skal vi skridtet videre. Derfor har vi fokus rettet mod at støtte varetagelsen af organisationens kerneopgave vha. Machine Learning (ML), da vi har identificeret et stort potentiale for at gøre a-kasseforretningen og ikke mindst medlemsoplevelsen endnu bedre herigennem.
Teknisk kommer data science-arbejdet til at foregå på vores Databricks-platform.
Som vores nye Data Scientist bliver du en central figur i at realisere disse ambitioner.
Om AI & Data
Organisatorisk bliver du forankret i afdelingen AI & Data, som er kendetegnet ved kollegaer, der værdsætter hinanden både fagligt og socialt.
Vi har en meget uformel omgangstone, der er stor fleksibilitet, højt til loftet, godt humør og en stærk faglighed. Og så går vi op i, at den enkelte både får og tager ansvar.
Fagligt har afdelingen AI & Data ansvar for vores DWH, dataanalyse og BI, AI-platformsudvikling, AI-use cases og Robotics.
Din rolle som Data Scientist
Dit tætteste samarbejde vil være med vores interne Data Scientists / ML-udviklere, samt eksterne partnere, hvor I sammen skaber forretningsværdi gennem ML-arbejdet.
Som Data Scientist får du en central rolle i arbejdet med helt klassiske ML-discipliner, herunder rensning af data, analyse, modeludvikling, validering og formidling af datadrevne indsigter.
Eksempler på daglige arbejdsopgaver:
- Designe og opbygge datasæt til Machine Learning baseret på data fra DWH og Dataplatform, via automatiserede pipelines/jobs
- Udvikle, træne og evaluere Machine Learning-modeller
- Arbejde systematisk med eksperimenter, hyperparametertuning og performanceoptimering
- Sikre logging, versionering og styring af modeller gennem hele model lifecycle i tråd med MLOps-principper
- Opsætte og vedligeholde automatiserede workflows til træning, evaluering og forecasting
- Arbejde struktureret med versionsstyring i Git.
Desuden vil du samarbejde tæt med:
- Centrale stakeholders i forretningen ift. at identificere ML-potentialer
- Proces- og fageksperter m.v. ift. at forstå forretningslogik og datagrundlag
- Og naturligvis dine kollegaer i AI & Data. Især vores Data Engineers, Dataanalytikere og andre Data Scientists.
Vi tror, at du vil trives i rollen, hvis du:
- Har +3 års erfaring med rollen som Data Scientist, hvor du har arbejdet konkret med ML
- Har interesse for, og gerne erfaring med, GenAI-området, og ser et spændende potentiale i at arbejde med at integrere GenAI og klassisk ML.
- Er solidt forankret i din ML-faglighed, men også har kompetencer og får energi af at skabe konkret forretningsværdi gennem ML-leverancer
- Er analytisk, grundig og nysgerrig – og en god holdspiller
- … og hvis du har erfaring i at arbejde i et Databricks-setup, er det bestemt et plus.
Hvorfor Akademikernes A-kasse?
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en teknologisk ambitiøs organisation, hvor du bliver en del af en velfungerende afdeling med en stærk faglighed og et godt sammenhold.
Akademikernes A-kasse er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal passe sammen. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab.
Interesseret?
I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om at sende et motiveret CV, hvor du i starten kort beskriver, hvorfor du søger stillingen og fremhæver relevante erfaringer i forhold til denne stilling.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Chef for AI & Data, Thomas Tøth, på tlf. 53 71 45 60.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 20, så send dit motiverede CV hurtigst muligt og senest onsdag d. 6. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse er med mere end 280 medarbejdere og over 300.000 medlemmer landets største a-kasse. Vi hjælper medlemmerne stærkt videre i alle arbejdslivets overgange. Hos os bliver du en del af en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at dit arbejdsliv og familieliv skal passe sammen. Vi har en uformel kultur og et miljø, hvor der er plads til at begå og lære af sine fejl, så vi hele tiden udvikler os til gavn for vores medlemmer.
