Senior Business Ap­pli­ca­tion Spe­ci­a­list

I OK arbejder vi med et komplekst landskab af forretningsapplikationer, der understøtter centrale dele af vores forretning. Men værdien opstår for alvor, når systemerne hænger sammen – og når vi træffer de rigtige beslutninger om, hvordan vi udvikler og anvender dem.

Derfor søger vi en Senior Business Application Specialist, der kan skabe overblik på tværs og være med til at kvalificere de beslutninger, vi træffer om vores applikationslandskab.

Om rollen

Du bliver en del af Business Application Services (BAS), som arbejder med den samlede styring af OK’s forretningsapplikationer. Her spænder opgaverne fra porteføljestyring og governance til livscyklus og løbende forbedringer. Hvor andre i BAS typisk har ansvar for dialogen med forretningen inden for deres domæner, får du en tværgående rolle med fokus på at skabe overblik på tværs af systemer og sammenhænge. Du bliver ofte involveret, når kompleksiteten er høj, og beslutningerne har konsekvenser på tværs.

Det kan fx være:

  • ved valg af ny software
  • ved større ændringer i eksisterende løsninger
  • ved konsolidering og sanering af applikationslandskabet

Her er det dig, der samler input, skaber overblik og tydeliggør konsekvenser, så beslutningerne træffes på et oplyst grundlag.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • skabe og vedligeholde overblik over applikationer og deres indbyrdes afhængigheder
  • arbejde med livscyklusstyring fra indkøb og implementering til drift og udfasning
  • bidrage til løsningsarkitektur med fokus på integrationer, dataflows og forretningsprocesser
  • synliggøre tekniske, forretningsmæssige og driftsmæssige konsekvenser ved forskellige løsningsvalg
  • deltage i porteføljestyring med fokus på værdi, omkostninger, risici og sikkerhed
  • samarbejde med leverandører om indkøb, kontrakter og tekniske afklaringer
  • arbejde tæt sammen med arkitekter, informationssikkerhed, infrastruktur, IT Service Management, jura og indkøb

Du har ikke selv beslutningsmandatet og er ikke projektleder eller systemejer. Til gengæld får du stor betydning for kvaliteten af de beslutninger, der træffes – både i BAS og i forretningen.

Om dig

Du trives i en rolle, hvor opgaven ikke altid er klart defineret på forhånd, og hvor du skal skabe struktur og retning i komplekse sammenhænge.

Du har erfaring med forretningsapplikationer og forstår, hvordan systemer, data og processer hænger sammen i praksis. Samtidig er du god til at gøre det komplekse forståeligt for andre – både tekniske og ikke-tekniske interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • har flere års erfaring med styring af forretningsapplikationer
  • kommer fra en rolle som fx application manager, business application specialist, solution architect eller lignende
  • har en solid forståelse for integrationer, data og sammenhængende forretningsprocesser
  • kan bidrage til vurdering af løsningsdesign og arkitektoniske sammenhænge
  • arbejder selvstændigt og struktureret i en rolle med mange samarbejdsflader
  • kommunikerer klart og kan omsætte kompleksitet til et anvendeligt beslutningsgrundlag

Om os

OK er en arbejdsplads med stærke rødder og en uformel kultur. Vi lægger vægt på fællesskab, faglighed og tryghed i hverdagen – og på at finde løsninger, der fungerer i praksis.

I Business Application Services arbejder vi tæt sammen om at skabe overblik og retning på tværs af systemer og forretning. Vi prioriterer videndeling, sparring og en tilgang, hvor vi løbende forbedrer det, vi allerede har. Der er god opbakning til området, og du får en rolle med både ansvar og frihed til selv at præge, hvordan du griber opgaverne an.

Vil du med på holdet?

Hvis du motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og IT – og af at gøre komplekse sammenhænge forståelige og brugbare – så hører vi gerne fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Lars Hegaard på tlf. 30700425 eller mail lahe@ok.dk.

Arbejdssted:
Aarhus

Ansøgningsfrist:
Løbende


Energiselskabet OK

OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.

Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.

OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup og Coop.

Gem job

OK a.m.b.a.

Arbejdssted

Viby J

Vigtige datoer

Indrykket:
1. maj 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid