Senior for­ret­ning­sud­vik­ler til Digital Udvikling Erhverv


Vil du være med til at udvikle digitale løsninger, der skaber reel værdi for vores erhvervskunder? Og samtidig sikre Jyske Banks position i et konkurrencepræget marked?

Vi søger en motiveret og fagligt dygtig Senior forretningsudvikler med erfaring fra den finansielle sektor eller lignende udviklingsmiljøer. Du får en central rolle i at udvikle digitale og forretningskritiske løsninger på valuta/FX-området, og får direkte indflydelse på kundernes oplevelse, rådgivernes hverdag og bankens digitale fremdrift.

Du bliver en del af et team med høj faglighed og et godt samarbejde, hvor du kan fordybe dig og bidrage til at forme både strategi, roadmap og konkrete løsningsforslag.

Din rolle

Du får en nøglerolle i udviklingen af valuta-/FX-løsninger til erhvervskunder, og vil i tæt samarbejde med teamet, have ansvar for den samlede forretningsudvikling på området.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Bidrage til vision, strategi og roadmap for valuta/FX-området
  • Identifikation, prioritering og rammesætning af forretningsbehov med fokus på kundeværdi, effektivitet og skalerbare løsninger
  • Facilitering af workshops og præsentationer, hvor anbefalinger og løsningsforslag formidles klart til ledelse og øvrige interessenter
  • Analyse af data og forretningsprocesser med henblik på at videreudvikle eksisterende og nye løsninger
  • Tæt samarbejde med IT-udviklere og arkitekter om at omsætte forretningsbehov til robuste og fremtidssikrede løsninger
  • Bidrag til test, kvalitetssikring og ibrugtagning af løsninger, så de lever op til både forretningsmæssige og regulatoriske krav
  • Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at sikre, at løsningerne skaber målbar og vedvarende værdi

Om dig og din profil

Du er en erfaren senior forretningsudvikler med en solid forretningsforståelse og erfaring med at gennemføre komplekse udviklingsinitiativer. Du trives i krydsfeltet mellem forretning og IT, kommunikerer klart og sikkert og har interesse for at holde dig ajour med nye tendenser inden for digital og forretningsmæssig udvikling. Du arbejder struktureret, har høj faglig stolthed og motiveres af at skabe kvalitet og fremdrift.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring som forretningsudvikler fra finanssektoren eller en tilsvarende kompleks organisation
  • Har erfaring med systemudvikling og samarbejde i tværfaglige setups med IT-udviklere
  • Er vant til at arbejde tæt sammen med både tekniske og ikke-tekniske interessenter og kan formidle komplekse problemstillinger på en klar og pragmatisk måde
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ejerskab for løsninger og fremdrift
  • Har fokus på det strategiske samtidig med, at du kan omsætte strategi til konkrete løsninger med målbar effekt
  • Bidrager til et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Har kendskab til valuta-/FX-området og risikostyring for erhvervskunder
  • Har en relevant videregående uddannelse

Bliv kollega med andre dygtige udviklere

Du bliver en del af Digital CFO, som hører under området Digital Udvikling Erhverv. Vi har ansvaret for udvikling og drift af flere forretningskritiske koncepter og IT-systemer til erhvervskunder – herunder løsninger inden for valuta- og renterisikostyring samt fremtidens netbank- og mobilbankløsninger til erhverv.

Kulturen er præget af høj faglighed, engagement og en uformel tone. Målsætningen er klar, og vi har et stort fokus på værdiskabelse, løbende forbedringer og samarbejde. Vi arbejder agilt med korte sprints, løbende prioritering og anvender moderne teknologier og værktøjer. Teamet er placeret i Hjemstedet i Silkeborg.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os. Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med HR Partner Stine Odgaard Ranum.

Seneste ansøgningsfrist er d. 29. maj 2026.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Henrik Daugaard, Leder
Telefon: 41 29 03 02
E-mail: hd@jyskebank.dk

Save job