Spe­cial­ister (flere roller) til Data­cen­ter In­frastruk­tur and Compute til opbygning af Fors­varets nye Digitale Backbone


Motiveres du af teamwork og udfordrende IT-projekter i miljøer med høj grad af isolation og høje krav til compliance, sikkerhed og dokumentation? Så har du chancen for at få en central rolle i et greenfield IT-miljø, der er unikt i størrelse, opgave og karakteristika!

Om os

Forsvaret står overfor en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Programmet for Digital og Operativ Transformation bygger derfor fremtidens digitale og datacentriske forsvar i samarbejde med de operative enheder.

Du bliver en del af Digital Backbone afdelingen, der står for den konkrete etablering af Forsvarets nye IT-platform, herunder datacentre.

Om stillingerne

Vi søger erfarne, fagligt forankrede og initiativrige holdspillere til Datacenter Infrastruktur og Compute sektionen. Sektionen skal designe og implementere standardiserede produkter og styringsværktøjer, og står også for initial drift af den skalerbare datacenterstruktur.

Du får et tæt samarbejde med store dele af programmet og med hele afdelingen pga. sektionens centrale rolle. Du får også et tæt samarbejde med projektledere fra mange dele af Forsvaret og civile leverandører.

Du bliver central for opbygning og drift af en moderne, skalerbar og sikker datacenterløsning, der er grundlaget for både nuværende og fremtidige operationelle it-løsninger. I takt med skaleringen skal du bidrage til, at dette også sker på de øvrige lokationer.

Du bliver en del af et højt specialiseret team, der arbejder med automatisering, Infrastructure as Code (IaC), overvågning og drift af hybride datacentre med fokus på både IaaS (BMaaS, VMaaS) og PaaS (CaaS).

Hovedopgaver:

  • Bidrage til implementering, initialdrift og vedligehold af datacenter- og cloudinfrastruktur.
  • Bidrage til design, udvikling og forvaltning af infrastruktur og managementlag på tværs af klassifikationsniveauer.
  • Bidrage til etableringen og videreudviklingen af den samlede digitale infrastruktur i regi af Digital Backbone.
  • Bidrage til implementering af automatiserede og selvhelbredende processer, der sikrer proaktiv drift og høj tilgængelighed.
  • Bidrage til anvendelse af AI og Machine Learning til overvågning, fejlhåndtering og dokumentation.
  • Bidrage til udarbejdelse af teknisk dokumentation samt faglig assistance ved interne og eksterne projekt- og udviklingsarbejder.

Andre opgaver er blandt andet:

  • Deltage i tilrettelæggelse af egen vedligeholdende uddannelse indenfor funktionsområdet for at opretholde egne kvalifikationer.
  • Deltage i tværgående teams og bidrage til arkitektur, sikkerhed, CI/CD og operationel excellence på tværs af platforme og projekter.
  • Deltage på Site Surveys til vores andre lokationer, til samarbejdspartnere og til leverandører.
  • Deltage i alle typer af opgaver, der sikrer og udvikler DOT’s mulighed for at operere.
  • Deltage i teknisk beredskab i forbindelse med initial drift af den skalerbare datacenterstruktur.
  • Deltage i kvalitetskontrol, herunder udarbejdelse af dokumentation og processer.

Vi garanterer en varieret hverdag i et miljø med start-up ånd, hvor et stort ansvar går hånd i hånd med stor indflydelse. Du får mulighed for fleksible arbejdstider, personlig og faglig kompetenceudvikling, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og betalt frokost.

Om dig

Din baggrund kan være mangeartet, men vi forventer, at du har solid viden om datacentre og deres kontekst. Du kan have såvel en faglært erhvervsuddannelse som en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. I alle tilfælde har du en klar teknisk IT-profil. Alternativt kan du dokumentere kompetencer og resultater indenfor tilsvarende områder og kontekst.

Uanset baggrund forventer vi, at du har flere års erfaring, herunder relevant og aktuel efter- og videreuddannelse indenfor dit felt. Er du nyuddannet med den rette profil, tilbyder vi dog den nødvendige oplæring, så du kan løse opgaverne.

Vi forestiller os, at du har erfaring i forhold til ovenstående opgaver og karakteristika i en vis skala fra miljøer med høj grad af isolation og høje krav til compliance, governance, dokumentation og kontrol. Erfaring du kan bringe i spil for sektionen, afdelingen og programmet.

Vi vægter faglighed højt, men er især interesseret i dine personlige kompetencer som person, som kollega, og som repræsentant for afdelingen og programmet. Du bidrager til fællesskabet, og er med til at skabe tillidsfulde rammer for godt samarbejde i alle relationer.

Du behersker teknisk engelsk (3/2/3/2 jf. STANAG 6001) og har kørekort til almindelig bil (kategori B).

Du har erfaring med:

  • Design, implementering og drift af datacenter- og cloudinfrastruktur med fokus på sikkerhed, skalerbarhed og robusthed.
  • DevOps-principper, automatisering og IaC (fx Terraform, Ansible, Puppet, GitOps mv.).
  • Overvågning, metrics og log management (fx Prometheus, Grafana, ELK/EFK, Splunk).
  • Drift og optimering af server-, storage- og netværksinfrastruktur på tværs af fysiske, virtuelle og containerbaserede miljøer.
  • CI/CD pipelines og integration mellem udvikling og drift.

Du har kendskab til:

  • Identity & Access Management (IAM), governance og compliance.
  • PowerShell, Python, Ansible og Terraform eller andre scriptsprog og IaC-værktøjer.
  • ITIL4 og automatiseret driftsstyring.
  • Containerteknologier (Docker, Kubernetes) og platform services (CaaS/PaaS).
  • Hybrid- og multicloud-miljøer.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er slået op civilt og militært.

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit daglige arbejdssted er i Karup eller Aalborg. Du skal forvente jævnlig rejseaktivitet til alle vores lokationer.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschefen Anders på telefon 5230 8965.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 26. maj 2026. Samtaler holdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om FMI

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Save job