Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Engageret forretningsudvikler til Securities and Asset Management
Motiveres du af at optimere komplekse processer i forbindelse med handel med og afvikling af værdipapirer, og bliver du ikke skræmt af ord som “compliance” og “lovgivning”, så er det dig vi mangler på holdet af forretningsudviklere. Vi søger en engageret forretningsudvikler til den del af vores udviklingsorganisation, der understøtter Jyske Banks kapitalmarkedsområde med værdipapirhandel.
Komplekse opgaver med stor værdi for forretningen
Ansvarsområderne i TSR er centreret omkring handel, afvikling og regulering af værdipapirer. Hos os er proces og systemforståelse i hele værdikæden forankret, og vi har ansvar for at sikre, at vi overholder gældende regulerings- og sektorkrav i vores løsninger.
Lige for tiden har vi ansvaret for flere af de koncernprioriterede udviklingsprojekter, som arbejder på at skabe en effektiv og standardiseret kapitalmarkedsinfrastruktur på værdipapirsiden. Vi arbejder blandt andet på at sikre overholdelse af nye sektorkrav samtidig med, at vi sikrer forbedringer af reguleringsløsninger. Begge dele løses af vores eksterne IT-leverandør Bankdata i samarbejde med de øvrige pengeinstitutter i fællesskabet. I dagligdagen vil du derfor komme til at arbejde tæt sammen med både Bankdata, pengeinstitutter i fællesskabet, sektordeltagere, men også andre afdelinger i Jyske Bank samt andre teams i vores afdeling og vores område. Det er vigtigt, at du kan se fordelen i at være ”specialiseret generalist”, da du for mange af vores stakeholders vil være deres go-to person, når der skal sparres om løsninger og muligheder.
Det primære jobindhold vil derfor være:
- Forstå og udfordre forretningsmæssige behov og omsætte disse til værdiskabende løsninger
- Deltage i nyudvikling og vedligeholdelse af nye og eksisterende IT-systemer
- Internt konsulentarbejde i form af sparring, prioritering og procesoptimering hos vores interessenter
- Skabe og holde overblik på igangværende opgaver, både på kort og længere sigt
Bliv en del af et team med andre dygtige forretningsudviklere
Afdelingen Capital Market Development – Securities and Asset Management har ansvaret for at levere løsninger, der understøtter værdipapirhandel og kapitalforvaltning i Jyske Banks kapitalmarkedsområde. Vores primære opgave er at understøtte hele værdikæden omkring Capital Markets’ aktiviteter med IT-løsninger, såvel egenudviklede som eksterne.
Afdelingen består af knap 20 engagerede og dygtige forretningsudviklere fordelt på tre teams. Du vil blive en del af team Trading, Settlement and Regulation (TSR) som ud over dig, består af 4 dygtige kolleger. Fælles for forretningsudviklerne i TSR er, at vi fungerer som interne konsulenter i forskellige projekter, og dermed er involveret i alle udviklingsfaser i et projekt.
I vores team kombinerer vi høj faglighed med engagement og tillid. Opgaverne er komplekse og kræver både samarbejde og faglig nysgerrighed, men der er også plads til humor, uformelle snakke og fællesskab i en hverdag præget af forandringer. Det gør jobbet både spændende og udviklende.
Om dig og dine kvalifikationer
Vi søger ikke en bestemt uddannelsesmæssig profil- du kan være cand.oecon, cand.scient.oecon, cand. merc. FIN/FIB, eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du:
- Kan analysere komplekse problemstillinger og er struktureret i din opgaveløsning
- Er nysgerrig og proaktiv, hvor du kan sikre fremdrift i opgaverne
- Er engagerende, afsluttende og kan perspektivere behov til værdiskabende løsninger, som flytter organisationen
- Trives med både komplekse opgaver og sammenhænge i et helhedsperspektiv samt at forstå opgaver i en lovgivningsmæssig kontekst
- Er forandringsparat, samarbejdende og ønsker at deltage i, og bidrage til fællesskabet i teamet og afdelingen
- Kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt
Det vil være en fordel hvis du har indsigt i, eller måske endda erfaring med, finansielle markeder og værdipapirinstrumenter.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en styrke i vores samarbejde og opgaveløsning. Vi opfordrer derfor alle kandidater til at søge, hvor vi opfordrer til, at du beskriver, hvordan din profil passer til denne stilling.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen for at søge jobbet er d. 7. juni.
HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen vil tage sig af din ansøgning.
Interesseret? Du kan få mere af vide ved at kontakte afdelingsdirektør, Kathrine Rosenqvist Jakobsen på mail krj@jyskebank.dk eller tlf. 89 89 29 86. Alternativt Product Owner for Trading, Settlement and Regulation, Joan Hjøllund Askaa på mail jhas@jyskebank.dk eller tlf. 89 89 74 85.