Find job som softwareudvikler

Over 70% af danskerne har en smartphone – Windows 8 er på gaden. Nye systemer som, i stedet for ”gammeldags” programmer, benytter sig af applikationer. Derfor er det vigtigt at der er folk til at deltage i udviklingen og vedligeholdelsen af applikationer, for det går hurtigt. Virksomheder begynder at producere deres egne projekter til smartphones, for at forbedre deres kontakt til kunden, og i den forbindelse er der brug for specialister med erfaring på området som kan skabe de bedste rammer for god kundeservice. En dygtig applikationstekniker er personen som vil udvikle fremtidens applikationer, og hun eller han vil stå meget stærkt i fremtidens softwaremarked, hvor applikationer vil vinde mere indpas i den almindelige dagligdag.

Baggrund

Som applikationstekniker kommer du sandsynligvis fra en uddannelse inden for IT. Du har studeret eller arbejdet med udvikling af programmer til eksempelvis web, Windows eller Mac OS, og du specialiserer dig i små, energi- og hukommelseseffektive programmer eller applets.

Det er muligt at blive applikationstekniker uden så meget uddannelse, men jo mere uddannelse du har med i bagagen, samt et brugbart portefølje, jo bedre står du på arbejdsmarkedet.

Der er mange forskellige kurser i applikationsudvikling, og jo flere du har mulighed for at tage, jo bedre rustet vil du være til at tænke effektivt i alle styresystemer og applikationsformer.

Arbejdsopgaver

Opgaverne som applikationstekniker i en virksomhed vil som oftest være i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens applikationer. Du vil også, afhængigt af din stilling, skulle præsentere et tidligt udkast og fremlægge forventet økonomi og tidsplan for projektet. Du kan forvente at arbejde under en chef eller projektleder som skal have løbende informationer om dit arbejde, så du vil skulle have meget kontakt med de øvrige ansatte i projektet.

Du vil også kunne komme til at skulle brugerteste applikationer, og opstille forskellige scenarier som en bruger kan komme ud for, i forbindelse med at finde frem til problemer som kan forekomme.

Løn og fremtidsmuligheder

Hvis du vil gøre karriere som applikationstekniker, skal du forvente nogenlunde samme muligheder som en almindelig web-, system- eller softwaretekniker. Afhængigt af din uddannelse og erfaring, kan lønnen variere mellem alt fra 25.000 kr./md., til 60.000 kr./md., og med de rette kurser inden for ledelse og lignende, kan give dig mange fordele i forbindelse med at blive projektleder.

Alternativt kan man blive konsulent, og blive ansat hos firmaer på ad hoc basis, da den slags job søges ofte af virksomheder som ikke har planer om en fast udviklingsafdeling.

Find job som applikationstekniker

Opret et CV hos it-jobbank, hvor virksomhederne har mulighed for at læse det, og kontakte dig hvis de finder din profil spændende. Du har også mulighed for at oprette en jobmail, som gør at du modtager de nyeste job, der matcher dine kvalifikationer først!