It-karriere

"Viljen til at forny sig er stærkere end frygten for at fejle"

DONG Energy IT sætter innovation på dagsordenen. For sammen med forretningen vil DONG Energy IT kunne levere nyskabende løsninger baseret på hurtige processer og nye måder at anvende teknologi.

Annonceindlæg af DONG Energy


Det handler om nyskabelse, teknologi og en anderledes tilgang til løsninger, når IT og forretningsfolk mødes for at skabe fremtidens it-systemer. I DONG Energy IT benyttes de nyeste metoder i arbejdet med at sætte sig ud over de traditionelle it-leverancer til forretningsområderne.

”Det handler om at kunne levere løsninger og understøtte behov, som kunderne måske ikke en gang vidste, at de havde, og hjælpe kunderne med at nytænke deres måde at forbedre tallene på bundlinjen,” siger Susanne Pehrsson, Team Lead i Knowledge Management.

”Og det handler i særdeleshed om ikke at fokusere på selve teknologien, men helt fundamentalt om, hvordan den anvendes,” siger Thomas Kastrup, Lead Enterprise Architect.

Minimum Viable Products i en app

Et eksempel på en innovativ tilgang til løsninger er udviklingen af en sikkerheds-app, som blandt andet anvendes i forbindelse med arbejdet på kraftværker og vindmøller til at registrere sikkerhedsrelaterede observationer for at styrke sikkerheden. Der var brug for en simpel løsning, tilpasset målgruppen og brugbar "ude i felten". Thomas Kastrup blev involveret i at designe app’en, som blev til i tæt samspil med de kommende brugere.

”Vi tog udgangspunkt i Minimum Viable Products (MVP) tankegangen. Der blev brugt preto-typing, bygget prototype og i den første pilotfase kom der 50 % flere registreringer ind via app’en end via det tidligere system, hvilket var langt over forventning,” fortæller Thomas Kastrup.

Tilgangen ledte frem til en ny og simplere proces, øget fokus på sikkerhed, glade og engagerede brugere og ikke mindst en billig løsning, som kan præcist det, den skal – hverken mere eller mindre.

”Det er vigtigt, at vi ikke er bange for at fejle, og det er lige præcis det, der er det stærke ved MVP, det hele foregår i små steps. Det giver plads til hele tiden at blive klogere, og fejler man, er det ikke graverende, for man kan hurtigt rette op og komme videre,” siger Thomas Kastrup.

Når vi kender udfordringen, men ikke løsningen

En anden metode, der anvendes i DONG Energy IT, er Design Thinking. Denne metode er god, når man kender udfordringerne, men ikke løsningen.

”Med Design Thinking forener man det, brugerne ønsker, med det teknologisk og økonomisk mulige. Når man tager udgangspunkt i de kendte udfordringer, og ikke med det samme lægger sig fast på den endelige løsning, giver det mange spændende kombinationer. Det resulterer ofte i muligheder, man ikke kunne have forudset fra begyndelsen,” slutter Susanne Pehrsson.

Fremtidens kvalifikationer hos DONG Energy IT-medarbejdere

DONG Energy IT udvikler og leverer komplekse løsninger til en virksomhed med leverancecentre over hele verden. Det betyder, at man som medarbejder i DONG Energy IT kan udnytte mange af sine kvalifikationer. For ikke alene stiller kompleksiteten krav til den enkeltes evne til at navigere i nye teknologiske muligheder og stadig stigende mængder af information. Det stiller også krav til viden om faglige discipliner, evnen til at gennemskue store informationsmængder, kreativitet i løsninger og ikke mindst at kunne udvise respekt i den globaliserede virksomhed.

Læs også