Job som it-projektleder

Som projektleder har du ansvaret for at planlægge, organisere, afvikle og afslutte et givent projekt. Du skal have overblikket over projektet indenfor en lang række områder, heraf kan nævnes:

Risikostyring, budgetkontrol, leverancestyring, tidsforbrug og projektplanlægning. Udover selv at have overblikket over projektet skal du også sikre at de øvrige projektmedlemmer ved hvor projektet er i forholdet til målet, og hvornår de skal bidrage med hvad til projektet.

Kompetenceområder

Du skal have kompetencer inden for fagområder som kommunikation, ledelse og tekniske discipliner, for at styre projekter. Som leder af projektet er det vigtigt at du er god til at kommunikere ud til mange forskellige grupper og mennesker, og har evnen til at formidle til de rigtig personer på de rigtige tidspunkter. Ledelses aspektet er vigtigt, da du kommer til at stå i front for projektet, du skal sikre uddelegering af arbejdsopgaver, og du skal i mange tilfælde stå for at formidle videre til kunden. Hvorvidt du skal have mere teknisk erfaring afhænger ofte af selve projektet, men i mange tilfælde er det et krav at du har kendskab til muligheder og begrænsninger ved programmeringssprog og systemer.

Løn

Som sagt skal du kunne kommunikere med alle projektmedlemmer, og det tekniske aspekt er også særligt vigtigt ved it-projektledelse for at forstå softwareudviklernes udfordringer. Udover kompetencer indenfor disse fagområder ser mange virksomheder også gerne at du er certificeret indenfor projektledelse, eller ønsker at blive det. Lønnen vil naturligvis varierer alt efter hvilket projekt du varetager, og omfanget af dit ansvar i projektet, men den gennemsnitlige løn pr. måned for projektledere skønnes at være 38.121 kroner.

Hvordan får jeg erfaring med it projektledelse?

Der er mange nye uddannelser som henvender sig til it projektledelse - korte som lange. Mange it projektledere har i dag baggrund med eksempelvis datalogi, handel og it (HA.it), eller softwareingeniør. I år 2013 blev der oprettet en lang videregående uddannelse på Copenhagen Business School (HA.pro) indenfor lige netop projektledelse, hvor det er muligt at specialisere indenfor et bestemt område, som f.eks. it. Hvis du allerede har erfaring fra it-branchen og mangler et springbræt til projektledelse, er det også muligt at tage kurser og blive certificeret projektleder. Mange virksomheder efterspørger projektledere med certificeringer som f.eks. PRINCE2, IMPA, og PMI.

Find job indenfor projektledelse med it-jobbank

Hvis du allerede har erfaring med projektledelse har du mulighed for at oprette dit CV hos it-jobbank, hvor virksomhederne har mulighed for at læse det, og kontakte dig hvis de finder din profil spændende. Du har også mulighed for at oprette en Jobagent, som gør at du modtager de nyeste jobs der matcher dine kvalifikationer først.