Bloom

Som navnet antyder, skaber vi i Bloom de relationer mellem medarbejdere og virksomheder, der kan skabe vækst og få virksomheder til at 'bloome'. Vi er specialiseret i at finde it kompetencer og personligheder til virksomheder med særlig fokus på it, teknologi og digitalisering. Med over 15 års erfaring er vi solidt plantet i branchen, og vi har gennem tiden fået et stort rodnet af egnede kandidater. Et netværk der kan blive din virksomheds største fordel i jagten på det rette medarbejdermatch.
Vores specialisering har givet os et indgående kendskab til brancher såsom it, digitalisering og elektronik, og vi kan tale branchernes tekniske sprog. Det medfører, at vi typisk rekrutterer it- og tekniske profiler, samt ledere og salgsmedarbejdere til virksomheder i overnævnte brancher. Endvidere oplever vi med nutidens hurtige udvikling inden for teknologi og digitalisering, at flere og flere virksomheder uden for de brancher også søger it og tekniske profiler. Derfor bevæger vi os ofte også uden for vores specialområde, og vi har allerede haft flere succesfulde samarbejder med virksomheder, der ikke beskæftiger sig direkte med it eller teknologi.
Vores tilgang til rekruttering handler både om det faglige og det menneskelige. Kompetencer og erfaring skal være et godt match, og de menneskelige egenskaber skal passe med virksomhedens kultur og DNA. I Bloom sætter vi begge dele lige højt, og vi lægger vægt på en meget personlig kontakt med både potentielle medarbejdere og vores kunder.
Udover rekruttering og headhunting tilbyder vi en bred vifte af kompetent og nærværende rådgivning, herunder løsning af forskellige HR-opgaver for mindre virksomheder, samt karriererådgivning til såvel nyuddannede som til medarbejdere i et jobskifte. Vi rådgiver således både virksomheder og kandidater i deres udfordringer og overvejelser.