Cognizant skalerer op i Danmark

IT management consulting-virksomheden Cognizant står over for en kæmpe vækstrejse i deres danske organisation. Over det næste år alene skal de ansætte rigtig mange nye medarbejdere for at imødekomme efterspørgslen for projekter inden for bl.a. automation, cost reduction, den digitale rejse, data, SAP og testing.

Annonceindlæg af Cognizant


Men hvad gemmer der sig bag navnet Cognizant, som du måske har set på siden af Aston Martin-bilen i Formel 1?

En global spiller med lokal forankring

Cognizant er en global matrixorganisation, som favner bredt rent teknisk og løser opgaver på stort set alle IT-platforme samt håndterer Business Process Outsourcing (BPO). Som medarbejder får man et unikt indblik i forskellige virksomheder og deres arbejdsmetoder – og gennem samarbejdet med kunderne forstærker man både sit netværk og sin virksomhedsforståelse, og man lærer samtidig utrolig meget.

Netop brancheviden og den dybdegående forståelse for de udfordringer, kunden står over for i sin forretning, er en af hjørnestenene i Cognizants succes, hvis man spørger country manager Thomas Djursø:

”Vi forstår virksomhedernes industri helt ned i detaljerne på mange områder – vi har fx over 3000 læger og sygeplejersker ansat, som har indgående viden om R&D i medicinalbranchen.”

Fokus på den digitale rejse

Selv har Thomas Djursø godt 25 års erfaring i IT-branchen, men faktisk er han uddannet inden for bank og forsikring og kommer derfor ikke selv med en traditionel IT-baggrund. Det har dog kun været en styrke gennem de seneste 10 år, hvor han har været med til at bygge Cognizants forretning op i Danmark.

I dag er den danske organisation stærk inden for en lang række industrier som fx life science, bank, forsikring, manufacturing, consumer goods og transport.

”I Danmark har vi især fokus på at hjælpe vores kunder med deres digitale rejse. Vi hjælper med alt fra cost reduction til experience samt employee og customer design, og vi fokuserer samtidig meget på mere traditionel IT som data, SAP, cloud og testing samt Business Process Outsourcing,” fortæller Thomas.

Fra Bredgade til hele verden

Det lokale team i Danmark holder til i Bredgade ved Kongens Nytorv.

”Vi arbejder i en global organisation, som er forankret i et stærkt onsite set-up med et lokalt team, supporteret af ca. 350.000 stærkt engagerede kollegaer på verdensplan. I Danmark er vi meget nordiske i vores måde at arbejde på, og vi bruger musklerne fra både vores nearshore-enheder i fx Portugal og Østeuropa og vores offshoreressourcer i fx Indien, når der skal eksekveres på meget komplekse opgaver,” forklarer Thomas.

I det danske team arbejder man med en hybrid arbejdsmodel, hvor det i vid udstrækning er op til den enkelte medarbejder at tilrettelægge sit arbejde. I praksis giver det mulighed for fx at arbejde remote og gøre det, der er bedst for kunden – fordi man fra ledelsens side ved, at dem, der er tættest på kunderne, kender dem bedst.

”Vi har opbygget et meget stærkt team her i Danmark med en sund work/life-balance. Her er en rigtig god kultur for, at man hjælper hinanden og bakker hinanden op. Ingen lykkes alene – det handler alt sammen om teamwork,” uddyber Thomas.

Han fremhæver i den forbindelse også, at der er bred diversitet i afdelingen i forhold til erfaring, alder, køn og kulturel baggrund, og at det giver en fantastisk dynamik i både samarbejdet og det sociale samvær.

Sponsorater og samarbejder med nogle af verdens største

Cognizant er amerikanskejet og har knap 350.000 medarbejdere på verdensplan.

Porteføljen af kunder tæller nogle af verdens allerstørste virksomheder, og projekterne varierer fra outsourcing af forretningsprocesser (BPO) over implementering af IT-projekter og optimering af brugen af data til at styrke bæredygtighedsinitiativer og optimering af kunderejser.

Derudover er virksomheden sponsor for og samarbejdspartner med bl.a. Aston Martin og SailGP, hvor de bidrager aktivt til data- og IoT-projekter, som har direkte effekt på fx hastigheden af bilerne i Formel 1.

Fra juniorprofiler og graduates til erfarne konsulenter

Som medarbejder hos Cognizant får man adgang til et stort uddannelsesprogram, hvor man både kan blive stærkere inden for sit eget område og udvikle sine evner i nye retninger.

Der tilbydes alt fra e-learning til langvarige kurser, hvilket for nogle medarbejdere endda giver mulighed for undervisning på et af de store amerikanske universiteter. Derudover er ledelsesuddannelse åben for alle i organisationen.

Og tager man ansvar for sin egen karriere – uanset om man stiler mod en lederstilling eller vil specialisere sig inden for sit felt – er der masser af muligheder for at udvikle sig hos Cognizant.

Skalering af en stærk organisation

I løbet af det næste år skal Cognizant rekruttere medarbejdere inden for bl.a. SAP, testing, cloud (Microsoft Azure, Google Cloud og AWS), Snowflake, data (herunder MDM), digital experience, automation og management consulting.

”Cognizant er på en vækstrejse. Det betyder, at de kollegaer, som kommer med nu, vil se tilbage på forretningen om 2 år og sige, ’kan du huske, da vi…’. For der sker hele tiden noget. Og der er virkelig mulighed for at sætte et stort fodaftryk,” slutter Thomas.

Vil du arbejde hos Cognizant?

Hvis du er på udkig efter spændende udfordringer og meningsfulde projekter for både store danske og internationale virksomheder, bør du holde øje med Cognizants karriereside, hvor alle deres ledige stillinger bliver slået op.

Se aktuelle ledige stillinger hos Cognizant