It-karriere

Danske it-folk får en høj løn - men alligevel er mange util­fred­se

Selv om de danske it-professionelle er begunstiget af en relativt høj løn, er der alligevel hår i suppen. En del af dem mener stadigvæk, at de får for lidt i lønposen. Samtidig er forventningerne til den fremtidige lønudvikling dalende.

Få erhvervs-grupper er så priviligerede, som de danske it-folk. Erhvervslivet tørster efter dem, og samtidig tjener de en højere løn end de fleste.

Men alligevel er der hår i suppen.

For selvom de danske it-folk tjener en høj løn og har gennemgået en række år med markant lønfremgang, så er mange utilfredse med deres nuværende løn og har desuden en dalende forventning til den fremtidige lønudvikling.

Det viser Computerworld og it-jobbanks årlige lønundersøgelse.

Her er 1.850 danske it-profesisonelle blevet spurgt om deres karriemæssige forventninger og ikke mindst deres lønniveau.

Tager vi et kig på det overordnede lønniveau blandt de danske it-folk, så viser undersøgelsen, at seks ud af 10 af de danske it-professionelle tjener 57.000 kroner eller derover om måneden, når pensionen medregnes, og mange tjener endnu mere.

Således er det fire ud af 10 af adspurgte i undersøgelsen, der oplyser, at de får en månedsløn på 67.000 kroner eller derover.

Lukrativt at være leder

Zoomer vi ind på de allerbedst lønnede i branchen viser undersøgelsen, at det især er lukrativt at være it-leder.

Blandt lederne tjener 72 procent mindst 67.000 kroner om måneden inklusiv pension, mens det er lige knap hver femte af it-lederne, som indkasserer en månedsløn på 97.000 kroner eller derover.

Til sammenligning tjener gennemsnitsdanskeren ifølge Danmarks Statistik 46.972 kroner om måneden inklusiv pension.

Mange er utilfredse

På trods af den relativt høje løn, et der en betragtelig del af de danske it-ansatte, som mener, at deres gage er for lav. 37 procent af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de er utilfredse med den nuværende løn.

Utilfredsheden er størst blandt it-folk med en ph.d og blandt it-folk med en erhvervsfaglig uddannelse.

Blandt de førstnævnte er det halvdelen, som oplyser, at de ikke er tilfredse med deres løn, mens det blandt it-folk med en erhvervsfaglig uddannelse er 42 procent.

Kigger vi på geografien er det hele 46 procent af de nordjyske it-folk, der mener, at de ikke får tilstrækkeligt i løn, mens tilfredsheden omvendt er størst i Region Midtjylland, hvor 68 procent oplyser, at de er tilfredse med deres løn.

Blandt kvinderne er utilfredsheden også en anelse lavere end blandt mændene.

Således er det 40 procent af kvinderne, som mener, at deres løn er for lav. Kigger vi på tallene, står det da også klart, at der er lønforskelle mellem kønnene.

Computerworlds undersøgelse viser således, at selvom de it-profesionelle kvinder typisk har længere uddannelser end deres mandlige kolleger, så får de en lavere løn, har lavere forventninger til deres lønstigninger og har færre lønforhandlinger end mændene.

Inflation og faldende forventninger

De seneste par år har været præget af historisk høj inflation, der toppede med lidt over 10 procent i 2022 og fortsatte på et lavere men stadigvæk relativt højt niveau i det første halvår 2023.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser dog, at inflationen i februar 2024 er dykket til 0,8 procent.

Det er muligvis også den faldende inflation, der betyder, at de it-professionelle ikke i år har lavere forventninger til deres lønstigning end i fjor, hvor inflationen stadigvæk rasede.

Således var det i 2023 blot én procent af adspurgte, der oplyste, at de ikke forventede nogen lønstigninger.

Det ser markant anderledes ud i år, hvor det er hele 19 procent, som ikke forventer en lønstigning.

I fjor var det ligeledes otte ud af 10 adspurgte, der forventede en lønstigning på fire procent eller højere, og knap hver fjerde satte næsen op efter en lønstigning på mindst syv procent.

I den seneste undersøgelse har også de forhold ændret sig.

Nu er det således kun én ud af 10, som forventer en lønstigning på syv procent eller derover, mens det er fire ud af 10, som forventer en lønstigning på fire procent eller derover.

Pessimismen i forhold til den næste lønforhandling er især udbredt hos folk, der er ansat på offentlige arbejdspladser.

Her er det således hele 31 procent, der ikke forventer nogen lønstigning, mens det er 13 procent blandt de privatansatte. Undersøgelsen viser i det hele taget, at ansatte i det offentlige har mere pessismistiske forventninger til deres lønudvikling.

Ny aftale sikrer lønfremgang i det offentlige

Det er dog i den forbindelse værd at bemærke, at undersøgelsen er foretaget før de seneste overenskomstaftaler for kommunalt ansatte og statsligt ansatte.

Aftalerne betyder blandt andet, at statslige ansatte kan forvente en lønstigning på 4,87 procent allerede til april samt yderligere en lønstigning på 1,27 procent i det efterfølgende år.

Derudover indeholder aftalen også mulighed for, at de ansatte i staten kan få en ekstraordinær lønforhandling i 2025.

I forbindelse med aftalen slog Morten Rønne, der er forbundssekretær i it-fagforbundet Prosa fast, at aftalen var nødvendig, hvis man ville undgå, at statsligt it-ansatte i endnu højere grad begyndte at søge mod det private erhvervsliv.

“I dag bliver mange it-folk ansat som dyre konsulenter i stedet for at blive ansat som medarbejdere. Årsagen er simpel: De offentlige it-lønninger er kommet for langt under et lønmatch med det private arbejdsmarked. Samtidig er netop konsulentydelser og udgifter til konsulenter i det offentlige under skarp kritik fra regeringen og flere partier i Folketinget. Derfor vil Prosa bide sig fast i bordet og følge lønudviklingen tæt de næste to år,” sagde han.

Vil du have mere viden?

Du kan hente alle vores rapporter om Danmarks it-professionelle ved at klikke nedenfor.

Læs også