It-karriere

Holder du ferie, når du holder ferie?

Sommeren og sommerferien er igen over os, men hvor meget holder du egentlig ferie når du holder ferie?

Det spørgsmål stillede vi vores knap 7.500 følgere på LinkedIn om, og resultatet er i skrivende stund fuldstændig lige. Helt konkret spurgte vi ”Tjekker du din arbejdsmail i din sommerferie?”, og at hele 68% gør det, vidner om at vi har rigtig svært ved helt at slippe vores arbejde, selvom vi holder ferie.

Jamen jeg skulle jo bare lige…

Vi kender det alle. Vi skal jo ”bare lige tjekke om der er sket noget interessant”, men det gør at vi ikke kommer 100% ned i gear, for sæt nu at der ligger noget i mailboksen som du potentielt skal tage stilling til? Du har selvfølgelig ferie, og det forventes forhåbentlig ikke at du skal svare, men alligevel bruger du energi på det – og det er ikke sundt for dig.

I en artikel fra Lederne, sætter hjerneforsker Troels W. Kjær ord på netop dette: ”Hvis hjernen skal komme ovenpå igen i ferien, skal du sørge for at holde ægte pauser. Det vil sige pauser, hvor du kommer ud med mere energi, end du havde før pausen.”

Vi skal blive bedre til at holde ferie

Hos Computerworld it-jobbank har vi siden 2016 lavet undersøgelser omkring de it-professionelle, og i den kommende undersøgelse der udgives i medio september tegner der sig allerede samme tendens.

”Vi er lige nu ved at indsamle data til en ny større undersøgelse om ledelse og balance. Her spørger vi bl.a. ind til hvor tilgængelige it-folk er i deres ferie og i weekenderne. Nye data viser en tydelig tendens om at flere både læser (+50% lige nu) og svarer på mails, og flere responderer på opkald.

Måske folk vil have nemmere til at trække stikket fra jobbet i deres ferie, hvis de fik mulighed for selv at planlægge ugerne. Det kan i hvert fald få negative konsekvenser på sigt, hvis vi ikke bliver bedre til at trække stikket fra jobbet, når vi holder ferie med familien.” fortæller Torben Tronborg, direktør i Computerworld it-jobbank.

I sidste ende handler det om at vi skal have godt med et arbejdsliv i balance. Så hold nu ferie, når du holder ferie, for pokker :)

Læs også