Mere end hver fjerde af de it-professionelle kvinder forventer ikke at få en lønstigning til næste lønforhandling, mens det ser helt anderledes ud blandt kvindernes mandlige kolleger.
Det viser tal fra en ny stor undersøgelse som Computerworld it-jobbank har foretaget, og som blotlægger en række markante uligheder blandt danske it-professionelle.
Undersøgelsen viser således, at 28,8 procent af alle de adspurgte kvinder ikke forventer at få noget ekstra i lønposen ved den næste lønforhandling, mens det blot gælder for 18,7 procent af deres mandlige kolleger.
Derudover er det hele 25,5 procent af mændene, der forventer en lønstigning på seks procent eller derover til den næste lønforhandling, mens det blot er 13,3 procent af kvinderne.
Et reelt problem
Resultaterne overrasker ikke Nico Blier-Silvestri. Han har været med til at rekruttere hundredvis af it-folk til fremadstormende danske it-virksomheder som Unity, Trustpilot, Falcon Social og Peakon, og i dag har han titlen head of HR og culture hos venturekapitalselskabet Dreamcraft.
Han oplever ofte, at kvinder har lavere forventninger og mere beskedne krav, når der skal forhandles løn.
“Det er desværre ikke et fænomen, som hører fortiden til. Det er 100 procent et reelt problem, og det er et problem, der kræver opmærksomhed fra både arbejdsgiverne og arbejdstagerne,” siger han.
Beskedne krav
Nico Blier-Silvestri giver et helt konkret eksempel fra sit eget liv.
Her anbefalede han en kvindelig bekendt til en ledende HR-stilling i en større virksomhed.
“Hun spurgte mig, hvad hun kunne forvente i løn, og jeg forklarede hende, at jeg vidste, at vedkommende, der havde jobbet før hende, havde fået 100.000 kroner om måneden, og at hun skulle kræve det samme. Men hun var tøvende over for at kræve så meget,“ fortæller han.
I stedet viste det sig, at den bekendtes krav var så beskedne, at arbejdsgiverne endte med at tilbyde mere end hun forlangte.
“Da hun efterfølgende fik jobbet, spurgte jeg, hvad lønnen landede på. Hun fortalte, at hun kun havde bedt 70.000, men at virksomheden mente, at det var for lavt og tilbød hende 80.000. Jeg er ikke i tvivl om, at hun havde fået 100.000 om måneden, hvis hun havde krævet det,” siger han.
Endnu ikke i mål med ligestilling
Nico Blier-Silvestri er franskmand, men har boet i Danmark i de seneste 10 år. Han mener at problemstillingen understreger, at det ikke går helt så godt med ligestillingen i Danmark, som vi går og tror.
“Mange danskere har en opfattelse af, at ligestilling er noget, som vi er kommet i mål med. Men det her er et af de områder, der understreger, at det ikke er tilfældet. Der er stadigvæk meget arbejde, som skal gøres,“ siger Nico Blier-Silvestri.
Han peger på, at der kan være en række kulturelle årsager til, at vi stadigvæk mangler at få taget de sidste skridt på det danske arbejdsmarked.
Eksempelvis oplever han, at mange danskere forsøger at undgå konflikter på arbejdspladsen, og samtidig har svært ved at tale om penge.
“Jeg er franskmand og elsker konflikter,” siger han med et grin og uddyber:
“Men blandt danskerne oplever jeg, at det forholder sig omvendt. I Danmark er man meget fokuseret på at finde ting, som man er enige i fremfor ting, som kan skabe konflikter, og her er løn jo om noget en ting, som kan skabe konflikter. Dertil kommer, at det i Danmark næsten bliver opfattet som lidt beskidt at tale om ting som penge og løn."
