Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Afsnit 22
Sådan holder du dig skarp – også hen over sommeren
Jobsøgning kan føles ensom – især op mod sommerferien, hvor alt går lidt i stå. I denne 22. udgave af Jobsøgnings Q&A ser vi på, hvordan du holder gejsten, bruger sommeren strategisk og løfter din jobsøgning med netværk, AI og ny struktur.
Hovedpointer fra sessionen:
I vores seneste Jobsøgnings Q&A delte vi konkrete tips og værktøjer, der kan gøre en stor forskel i din jobsøgning.
- Hvordan skriver du en ansøgning, der rent faktisk bliver læst? – Brug konkrete søgestrenge, målret dine ansøgninger, og tænk kreativt i din opsøgende jobsøgning. En god ansøgning skal ikke give dig jobbet, den skal give dig samtalen!
- Når du ikke er ekstrovert: Hvordan “sælger” du dig selv? – Vær ærlig omkring, hvis du er nervøs eller introvert – det skaber forståelse. Forbered dig godt, brug STAR-metoden, og vær tydelig om dine styrker og motivation.
- Sådan holder du dig fagligt opdateret som ledig – Brug din uge aktivt: Lav en struktur, hvor du kombinerer søgning, netværk og læring. Der er masser af gratis ressourcer, kurser og events – også i sommermånederne.
- AI som din personlige jobassistent – Få hjælp til at skrive bedre ansøgninger, lave søgestrenge og målrette din profil med værktøjer som ChatGPT. Brug det også til research og forberedelse til samtaler – det sparer dig tid og løfter kvaliteten.
- Skjulte jobs og smarte søgestrategier – Brug søgestrenge og “arkiv-funktionen” på jobportaler som Jobindex til at finde virksomheder, der tidligere har ansat profiler som din. Tænk i uopfordrede ansøgninger og LinkedIn-indlæg, som virksomheder poster før stillinger bliver slået op.
Vigtige refleksioner
Jobsøgning kan føles som et fuldtidsjob – især når man ikke allerede har et. Derfor er det afgørende at udnytte de redskaber og relationer, der kan gøre en forskel. AI er ikke bare hype, men et konkret værktøj, du som jobsøger og medarbejder bør mestre – jo før, jo bedre står du i samtaler og i jobbet. Samtidig er netværk mere end ‘nice to have’; det er afgørende. Brug hinanden aktivt: ræk ud, gå ture sammen, lav kaffeaftaler – også i sommerferien.
Tilmeld næste webinar