Software Engineer til tv2.dk – re­dak­tio­nel­le værktøjer


Vil du være med til at sikre, at de ca. 1,5 millioner danskere, der hver dag besøger tv2.dk og vores gratis apps, får en god oplevelse?

Vil du bidrage til, at vores skare af digitale journalister har professionelle værktøjer til at lægge indhold på tv2.dk og i vores apps? Så har du hermed muligheden som Software Engineer i teamet, der udvikler og vedligeholder de redaktionelle værktøjer (CMS systemer) til tv2.dk.

Som full stack webudvikler spiller du og dine kolleger en central rolle i at sikre skalerbare og brugervenlige produkter, der har høj oppetid og få fejl. Udvikling foregår i Node.js/TypeScript og React med continuous-delivery til AWS Cloud. Du kan se vores tech-stack her: https://stackshare.io/tv-2-editorial-sites/tv-2-editorial-sites

Jobbet og teamet

Vores team er et cross functional agilt udviklingsteam, der udvikler digitale produkter af høj kvalitet. En typisk arbejdsdag starter med et daily stand up, hvor vi koordinerer dagens arbejde. Bagefter er der alt efter behov plads til fordybelse med høretelefoner eller sparring med kollegerne i teamet. Dagen, hvor du står helt alene med en opgave, vil du ikke opleve hos os. Teamet er en del af TV 2s ambitiøse og teknisk dygtige tech-organisation, hvor mere end 200 højtuddannede medarbejdere bl.a. arbejder sammen om at skabe og vedligeholde TV 2 PLAY, tv2.dk og vores apps: Nyheder, Vejr, Sport og tvtid.

Dine specifikke opgaver vil være:

  • at udvikle softwareløsninger i høj kvalitet i Node.js/TypeScript og React med fokus på robusthed, oppetid og skalerbarhed (full stack webudvikling)
  • at indgå i en dialog og bidrage til at sikre gennemarbejdede løsninger og gode produkt-, teknologi-, og procesvalg
  • at foretage reviews af dine kollegers kode, deltage aktivt i diskussioner og generelt bidrage til vidensdeling
  • at skrive unit tests, der dækker de vigtigste dele af din kode
  • at have en DevOps-tankegang og følge dit arbejde hele vejen ind i produktion

Din profil

Det er vigtigt, at din personlighed og indstilling er et godt match med teamet. Vi har brug for en udvikler, der er god til at skabe relationer og er i stand til at kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske kolleger. Samtidigt er det vigtigt, at du kan lide at være en del af et team og tager din del af ansvaret for vores produkt.

I forhold til de tekniske færdigheder, ser vi gerne at du:

  • har flere års relevant erfaring som udvikler
  • er rutineret i Node.js, TypeScript og React
  • har erfaring med REST APIs og GraphQL
  • har erfaring med cloud-leverandør (AWS, Azure, Google Cloud)
  • har en uddannelse i computervidenskab eller dokumenteret relevant erfaring
  • har et grundlæggende kendskab til at bruge unit test i dit arbejde

Vi tilbyder

Du vil få en buddy i teamet og mulighed for løbende kompetenceudvikling igennem eksempelvis relevante internationale konferencer, kurser eller certificeringer. Teamet har base på TV 2s kontor på Teglholmen i København, men vi er fleksible i forhold til arbejdstider og arbejdssted, så du kan få det hele til at hænge sammen derhjemme. Derudover tilbyder TV 2 en del sociale arrangementer som fester eller Hack Days, samt foreninger som vinklub, idræts- eller kunstforening. Vi måler medarbejdertilfredshed årligt og er meget stolte af at ligge i toppen af dansk erhvervsliv ifølge Ennova.

TV 2 er en stor og mangfoldig arbejdsplads, hvor du vil møde mange forskellige mennesker, der er blandt de dygtigste på de respektive områder. Du vil opleve faglig sparring, vidensdeling, og karrieremæssigt vil der være forskellige udviklingsmuligheder.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere dedikeret med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg jobbet

Lyder det som noget for dig, så søg jobbet via ansøgningsformularen nedenunder eller kontakt os på Linkedin. Ansættelsen er hurtigst muligt - vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Stine Falster Bech
Teamchef
sbec@tv2.dk
4140 6018

Gem job

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
22. november 2023
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt