Data Scientist med stor nys­ger­rig­hed, drive og ana­ly­ti­ske fær­dig­he­der


Vil du fremtidssikre velfærdssamfundet med teknologier som ML, NLP og Computer Vision?

Digital Solutions i ATP spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der udbetaler to ud af tre velfærdskroner til danskerne. Det svarer til 300 mia. hvert år. På den måde er vi med til at sikre Danmark den globale førertrøje, når det gælder offentlige digitale muligheder. 

I øjeblikket er vi på udkig efter en Data Scientist til afdelingen Data Mining & Fraud Detection, og her kommer du ind i billedet. I afdelingen sikrer vi bl.a. en koordineret indsats i forhold til kontrol af fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser.

Vi arbejder desuden med effektivisering af forretningens processer ved brug af teknologier som NLP, LLM, Computer vision og OCR. Siden sidste år har vi kortlagt et (kæmpe)stort NLP-potentiale på tværs af ATP, og nu arbejder vi på at udvikle og implementere løsningerne, så vi sikrer en effektiv udbetaling.

Som vores nye Data Scientist er det dig, der:

  • er med helt tæt på forretningen for at forstå deres konkrete behov
  • er med til at udvikle statistiske modeller i Python, ofte baseret på Machine Learning, både ved brug af træningsdata, men også med unsupervised metoder
  • sørger for vedligeholdelse og monitorering af vores modeller for at sikre, at de stadig opfører sig som forventet
  • arbejder med velafprøvede principper fra softwareudvikling på analyseområder for at sikre, at vores løsninger bringes sikkert fra udvikling til produktion i vores scrum-setup
  • er med til at udvikle vores NLP-løsninger.

Har du styr på Python?

Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet eller har nogle års erfaring som Data Scientist, men det vigtigste er, at du har:

  • en relevant kandidatgrad inden for matematik, statistik, fysik, computer science, ingeniørvidenskab eller lignende
  • erfaring med dataanalyse og udvikling af Machine Learning-modeller
  • evnen til at finde enkle løsninger på komplekse udfordringer
  • solid erfaring med Python og SQL
  • lyst til aktivt at indgå i vores sociale fællesskab.

Konkret praktisk erfaring med implementering af NLP-projekter er en fordel. 

Kan du forvandle data til værdi?

I Digital Solutions er vi mere end 500 IT-, digitaliserings- og dataspecialister opdelt i fem enheder. Du bliver ansat i Data-enheden, hvor vi arbejder med data til gavn for fællesskabet og den enkelte dansker. 

For os handler det ikke bare om at arbejde med data, men om at få data til at arbejde for os. Så vi som samfund får mest mulig værdi ud af de data, vi som Danmarks største databank har til rådighed.

I afdelingen Data Mining & Fraud Detection bliver du en del af et team bestående af 30 dygtige kolleger. Vi er Data Scientists, Software Developers, Data Analysts og forretningsansvarlige. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med afdelingens dygtige tekniske specialister, som arbejder med Data Science og softwareudvikling i full stack-løsninger.

I afdelingen har vi ansvaret for at udvikle løsninger og værktøjer, der gør offentlige myndigheder i stand til at gennemføre koordinerede kontroller med en lang række velfærdsydelser. 

Som central specialenhed har vi fokus på at forebygge og identificere fejludbetalinger, så de hurtigst muligt korrigeres og undgås i fremtiden.

Derudover er vi i gang med flere effektiviseringsprojekter, hvor vi bl.a. anvender NLP og OCR. Hos os kan du fx glæde dig til at arbejde med vores journalnotat-projekt, hvor vi bruger NLP-teknologi til at automatisere samtalereferater, når en borger har henvendt sig til ATP. 

Et andet projekt tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvor vores kolleger behandler arbejdsskadesager. Her tager vi os hvert år af mere end 50.000 sager, og hvis vi tager NLP-brillerne på, så er det 50.000 x flere hundrede dokumenter af forskellig karakter, der skal læses, analyseres og forstås.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Johansen på mjs@atp.dk eller tlf. 2477 4413.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende. 
#LI-hybrid

Gem job