AI & Cloud Architect, Pro­fes­sio­nal Services

Er du passioneret omkring AI & Cloud-løsninger, og har du evnerne til at omsætte komplekse udfordringer til innovative løsninger med kundens behov i fokus? Så er du måske vores nye kollega. Lige nu søger vi nemlig en erfaren AI & Cloud Architect til vores konsulentteam.

Velkommen til AI & Cloud-teamet

Du bliver en del af et skarpt konsulentteam, der arbejder med de nyeste teknologier inden for AI & Cloud-løsninger.

Teamet er en af vores fem konsulentafdelinger, der hører under vores Professional Services, som i alt består af godt 60 konsulenter fordelt over det meste af landet.

Danoffice IT har i Danmark lokationer i Ballerup, Hinnerup og Svendborg. Vores konsulenter befinder sig hovedsageligt i Ballerup og Hinnerup, og du vil derfor være tilknyttet en af disse lokationer. I alt vil du blive en del af en virksomhed i vækst med mere end 300 nye kolleger, der alle glæder sig til at tage imod dig.

Din nye hverdag

Vi har i afdelingen et stort fokus på Azure, hvor vi driver kundernes digitale rejse mod cloud, og vi udfordrer altid vores kunder til at transformere deres infrastruktur i det udtræk det er muligt.

Opgaverne for kunderne kan være alt fra analyse af deres behov og forretningsmål, til implementering af løsninger med IaC, samt design af hybride infrastrukturløsninger.

Du bliver kundens rådgiver og sparringspartner, så de altid får den bedste rådgivning og tilgang til cloud. Her kan principperne omkring DevOps, FinOps, samt IaC nævnes som områder vi aktivt bruger i vores dialog med kunderne.

Dine kvalifikationer for at lykkes

Vi søger en erfaren it-konsulent med ekspertise inden for AI & Cloud-løsninger. Du har et stort personligt drive, er serviceminded, udadvendt, og så ser du muligheder frem for begrænsninger. Du har let til smil og bidrager aktivt til den gode stemning både på kontoret og ved kundebesøg.

For at du lykkes i denne rolle, ser vi herudover gerne, at du;

  • har en solid historik med Microsoft-infrastruktur, krydret med lysten til at opsøge cloud-løsninger, når disse giver mening
  • har kendskab til Microsofts Cloud Adoption Framework og arkitekterfaring med at designe og implementere Azure Landing Zones
  • har erfaring med IaC, Azure DevOps eller GitHub hvor følgende sprog er benyttet: PowerShell, TerraForm eller Bicep
  • er erfaren i afholdelse af workshops, samt udarbejdelse af analyse og designdokumentation
  • har god erfaring med kunderådgivning i presales-situationer samt konkrete projekter, du kan dokumentere

Vi tilbyder dig et positivt og inspirerende arbejdsmiljø i gode fysiske rammer

Udover attraktive løn- og ansættelsesvilkår tilbyder vi i Danoffice IT et energisk, professionelt og positivt miljø med en rigtig god stemning. Du får en arbejdsplads i vækst og en arbejdskultur, hvor vi passer på hinanden.

Faglig og personlig udvikling er for os en naturlighed, som er med til at sikre, at du altid er blandt de bedste inden for dit felt. Og det gælder ikke kun for dig, men for alle i organisationen; fra grønne talenter til topledere. Vi investerer i dig.

Er du den rette til jobbet?

Har du den rette personlighed, erfaring og ekspertise på området? Så send os straks en ansøgning. Vi inviterer løbende til samtale, søg derfor gerne allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson:

Christian FennebergVice President, Professional Services
+45 2118 0399
cfe@danofficeit.com


Om Danoffice IT

Danoffice IT er leverandør af it-infrastruktur til offentlige og private organisationer i ind- og udland samt førende leverandør af it til IGO'er og NGO’er.

Vores forretningsområder tager udgangspunkt i den it-infrastruktur, jeres applikationer hviler på. Vi rådgiver ind og ud af skyen, leverer 100% brugerklare devices, samt forretningsunderstøttende solutions og services. Vi hjælper (jer) med at give brugerne tryg og sikker adgang til data, systemer og applikationer, så de kan arbejde smidigt og effektivt. Alt med et skarpt fokus på bæredygtighed.

Vi er +300 kolleger, fordelt på vores lokationer i Svendborg, Hinnerup og Ballerup samt Schweiz, USA og Singapore. Koncernen omsætter årligt for mere end 3 milliarder danske kroner.

Gem job