IT In­fra­struc­tu­re Spe­ci­a­list - drift af Microsoft En­ter­pri­se løsninger


Vi søger en IT Infrastructure Specialist til vores IT Operations team i København. Du kommer primært til at arbejde med Azure og Microsoft løsninger, i en transformation af vores on-prem miljø. Vi implementerer og drifter alle firmaets IT-løsninger, og du deltager i både drift og projekter.

SGL er på en vækstrejse, og udvider både organisk og via opkøb. Samtidig moderniserer vi vores IT-landskab, og er i gang med en større fornyelse af flere af vores forretnings- og IT-systemer.

Systemlandskabet består bl.a. af Windows, Hyper-V, Azure, Exchange Online, og M365 porteføljen, samt Meraki/Cisco på netværkssiden.

Vi arbejder med hybrid-Cloud på flere områder og fokuserer på moderne zero-trust infrastruktur i både on-prem og Azure/M365 med et højt sikkerhedsniveau i vores løsninger.

I jobbet vil du bl.a.:

  • Drifte og videreudvikle nuværende og fremtidige systemer og teknologier
  • Deltage i infrastrukturprojekter i forbindelse med opkøb og SGL's ekspandering
  • 2./3. level support på server- og netværksinfrastrukturen
  • Samarbejde med kollegaer i Group IT omkring fejlfinding og optimering, herunder deltagelse i incident, problem og change håndtering
  • Forbedre systemer, arbejdsrutiner og dokumentation, samt automatisere og implementere best-practices for IT-drift

Om dig

  • Du brænder for IT og du kan lide at holde dig opdateret om dine ansvarsområder
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
  • Du har en solid baggrund i IT-drift, og erfaring med Azure infrastruktur og services

Vi forventer at du er nysgerrig, holder dig opdateret om nye teknologier, og du tør afprøve tiltag der forbedrer driften af vores infrastruktur. Derudover har du bred teknisk viden, og har gerne erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Microsoft Infrastruktur (Windows Server, AD/AAD, ADFS, Exchange, M365)
  • On-prem teknologier og Hyper-V
  • Drift af Azure infrastruktur, fx Bastion, Front Door, NSG, Azure SQL, Power Platform
  • Netværk
  • Backup (Veeam)
  • Databaser (MSSQL, Oracle)
  • Linux
  • Overvågning og monitorering

Vi tilbyder

I SGL er vores vigtigste aktiv medarbejderne, derfor har vi stor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Vi arbejder for at fremme en kultur, hvor ”respect, integrity, entrepreneurship & fun” er en del af vores fælles hverdag, og udgør vores DNA – men også den måde vi tilgår vores samarbejdspartnere og kollegaer på.

Group IT leverer intern IT til vores mange kontorer globalt, og IT Operations har ansvaret for vores globale IT-infrastruktur. Som en del af IT Operations får du adskillige kollegaer inden for support, server og netværk og security, og du får en bred kontaktflade både nationalt og internationalt.

Der er mulighed for at deltage i vores vagtordning.

For at du kan blive en succesfuld del af vores team er det vigtigt, at du er en positiv teamplayer med en ”can do”-attitude. Her er god mulighed for personlig og faglig udvikling, og du får indflydelse på både din egen dagligdag og teamets udvikling.

Er du vores nye kollega?

Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen når den rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Mark Filbert, Head of IT Operations, på telefon +45 4073 4240. Besøg også vores website www.scangl.com.

Deadline: 30/04/2024

Gem job

Scan Global Logistics

Arbejdssted

Hvidovre

Vigtige datoer

Indrykket:
29. februar 2024
Ansøgningsfrist:
30. april 2024