Senior ESG Ana­ly­ti­ker med erfaring indenfor bæ­re­dyg­tig­heds­rap­por­te­ring


Har du erfaring med et af tidens varmeste emner og vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en Senior ESG Analytiker til Middle Office, der skal bidrage til at bringe bæredygtighedsrapporteringen på vores investeringsaktiver op på næste niveau.

Om jobbet

I AP Pension er vi ved at støbe hele fundamentet, som vores fremtidige bæredygtighedsrapportering skal bygges op omkring. Myndighedernes og kundernes krav og forventninger er høje, så opgaven er krævende og rig på spændende udfordringer.

Du bliver ansat i Middle Office, som har det primære ansvar for ESG-data og rapportering på bæredygtighedsområdet for AP Pensions investeringsaktiver. Her skal du i samarbejde med teamet designe og implementere en ny ESG-datamodel, etablere effektive processer på tværs af teams og drive implementeringen og den løbende udvikling af AP Pensions leverancer indenfor bæredygtighedsrapportering. Der vil være en bred berøringsflade på tværs af organisationen, hvor særligt data-afdelingerne og Investering vil blive faste sparringspartnere.

Du bliver en del af en afdeling, som udover bæredygtighedsrapportering bl.a. arbejder med opgaver indenfor myndighedsrapportering, rammeovervågning, investeringsperformance og databehandling og -analyse. Vi har et godt sammenhold, højt humør og vi kan lide at støtte hinanden.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Deltagelse i udarbejdelse og implementering af ny ESG-datamodel
  • At være lead på implementering, forankring og dokumentering af bæredygtighedsrapportering, herunder SFDR og CSRD, i Middle Office
  • Løbende udvikling, optimering og vedligeholdelse af rapportering ud fra myndighedernes og forretningens behov
  • Eksekvering af rapportering

Din profil

Vi forventer, at du har nogle års erfaring indenfor bæredygtighedsrapportering på investeringsområdet og har kendskab til de krav, der stilles til et pensionsselskab. Du kan gennemskue den ofte store kompleksitet i relevante lovtekster/krav og omsætte dette til konkrete leverancer.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Er struktureret
  • Kan drive opgaver på egen hånd og i teams samt indgå i et samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
  • Har en stor ansvarsfølelse og sætter en ære i at levere høj kvalitet
  • Har erfaring med databaser og SQL

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St. I efteråret 2024 flytter vi til nyt domicil på Svanemølleholm i Nordhavn.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så tøv ikke med at ansøge.

Om AP Pension

AP Pension vil være det mest værdiskabende og bæredygtige pensionsselskab for alle kunder hele livet. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Peter Menå Grud
Afdelingschef for Middle Office
T: 30 60 05 13
E: pgr@appension.dk

Ansøgningsfrist: 1. april 2024

Gem job

AP Pension

Arbejdssted

København Ø.

Vigtige datoer

Indrykket:
8. marts 2024
Ansøgningsfrist:
1. april 2024

Job hos virksomheden