Senior ana­ly­ti­ker til Middle Office


Har du lyst til at videreudvikle dig selv og AP Pensions Middle Office indenfor et væld af spændende opgaver relateret til investeringsområdet? Så er her den ideelle mulighed, for lige nu søger vi en datakyndig senior analytiker, der skal gøre os endnu bedre!

Om jobbet

Du bliver en del af en afdeling, hvor data spiller en altafgørende rolle. Vi har ansvaret for en lang række datapunkter på vores investeringsaktiver og er dybt afhængige af kvaliteten af dem. De er nemlig grundlaget for at vores leverancer til interne og eksterne kunder samt offentlige myndigheder udføres præcist og effektivt. Vores opgaver spænder bredt og omfatter bl.a. udstilling af data til organisationen, performanceanalyser, rapportering og rammeovervågning. Herudover har afdelingen også ansvaret for ESG-data, som anvendes til rapporteringsformål, men som i stigende grad bliver en naturlig del af hele datalandskabet i virksomheden.

Vi arbejder struktureret med data i MS SQL Server og Power BI og tænker automatisering ind tidligt i alle processer for at sikre en høj kvalitet i alle leverancer. Vores infrastruktur er bygget op med fleksibilitet i centrum, så vi har selv stor indflydelse på hvordan de datadrevne løsninger på investeringsområdet designes og implementeres.

Din dagligdag bliver afvekslende, hvor du i tæt samarbejde med de fire dygtige og erfarne medarbejdere i Middle Office arbejder med både faste leverancer og udviklingsorienterede opgaver. Du arbejder bredt på tværs af alle opgaver i afdelingen og skal bl.a. forvente at blive involveret i opgaverne relateret til:

  • Investeringscompliance, hvor vi dagligt følger op på at bestyrelsesrammerne overholdes og løbende implementerer rammeændringer og -tilføjelser
  • Performance på investeringsaktiverne, som analyseres og rapporteres i både faste intervaller og ad hoc
  • Myndighedsrapportering i forskellige skæringer, herunder Nationalbanken, EIOPA (QRT) og brancheforeningen F&P, som er kritiske leverancer
  • Data flows, hvor vi løbende optimerer samt designer og implementerer nye – f.eks. indenfor gennemlysning af vores fondsinvesteringer
  • Datakontroller, som vi implementerer og overvåger for at sikre høj datakvalitet

Middle Office har en bred berøringsflade med andre afdelinger i organisationen og et særligt tæt samarbejde med Investering og Back Office, som betyder, at du ofte vil få ad hoc-forespørgsler og mindre udviklingsopgaver. De større udviklingsinitiativer organiseres centralt i organisationen og her vil du indgå som repræsentant for afdelingen og arbejde sammen med kolleger i andre afdelinger.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant, lang videregående uddannelsesmæssig baggrund og nogle års erfaring fra en kapitalforvalter, et pensionsselskab eller lignende, hvor du har beskæftiget dig med flere af de nævnte opgaver.

Du har en stor indsigt i finansielle instrumenter og ved hvordan man strukturerer data. Du har erfaring med databaser og er vant til at arbejde med MS SQL, som er et nøgleredskab i afdelingen. Erfaring med Power BI vil blive betragtet som en fordel.

Som person er du grundig og kvalitetsbevidst og har en analytisk tilgang, hvor du evner at tænke løsninger på tværs af de mange områder i afdelingen. Du kan drive opgaver på egen hånd, og sætter samtidig stor pris på at indgå i et team, hvor sammenholdet er godt og hvor vi dagligt sparrer med og hjælper hinanden.

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St. I efteråret flytter vi til nyt domicil på Svanemølleholm i Nordhavn

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så tøv ikke med at ansøge.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension

AP Pension vil være det mest værdiskabende og bæredygtige pensionsselskab for alle kunder hele livet. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Peter Menå Grud
Afdelingschef for Middle Office
T: 30 60 05 13
E: pgr@appension.dk

Ansøgningsfrist: 14. april 2024

Gem job

AP Pension

Arbejdssted

København Ø.

Vigtige datoer

Indrykket:
20. marts 2024
Ansøgningsfrist:
14. april 2024

Job hos virksomheden