IT-sy­stem­ud­vik­ler til Fi­nans­tek­no­lo­gi


Har du lyst til at bidrage til, at de finansielle afdelinger i AP Pension har de rette IT-systemer og dataprocesser, som gør en daglig forskel? Vi søger en dygtig og entusiastisk IT-systemudvikler med kendskab til den finansielle sektor, som kan være med til at optimere vores applikations- og datalandskab og skabe de bedste forudsætninger for investering, myndighedsrapportering, risikostyring og regnskab.

Om jobbet

Finansteknologi er en relativt ny afdeling, som understøtter investering, økonomi, aktuariatet, Back og Middle Office med effektive, digitale løsninger og som følger lovgivningen og de teknologiske muligheder.

Som ansat IT-systemudvikler hos os vil du være ansvarlig for at udvikle og vedligeholde vores applikationer og dataprocesser inden for Finansteknologi. Du vil arbejde tæt sammen med forretningen, udviklere og forretningsanalytikere for at skabe de rette løsninger.

Du bliver en del af en afdeling, som udover ansvaret for egenudviklede løsninger til finansområderne og afdækning af løbende forretningsmæssige behov også har ansvaret for leverandørsamarbejde til levering af relevante data og standardsystemer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Forbedre, vedligeholde og videreudvikle på både eksisterende og nye applikationer og dataprocesser.
  • Sikre, at driften af de eksisterende systemer og dataprocesser kører
  • Kommunikation med forretningsbrugere, IT-infrastruktur, arkitektur og forretningsanalytikere
  • Udarbejdelse af løsningsforslag
  • Medvirke til analyser af nye potentielle systemer
  • Tag initiativ til gradvis at reducere og eliminere ældre applikationer

Din profil

Vi forventer, at du som minimum har nogle års erfaring indenfor IT-udvikling i den finansielle sektor. Du evner at arbejde initiativrigt, analytisk, selvstændigt og motiveres af at udvikle og implementere de rette løsninger og teknologier. Du er nysgerrig og trives i et miljø med tværgående samarbejde og varierende opgaver, hvor du formår at holde hovedet koldt - også når der er travlt.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant faglig uddannelse indenfor IT-udvikling og/eller økonomi
  • Er struktureret og er god til at dokumentere dit arbejde
  • Kan koordinere opgaver på egen hånd og sammen i teams samt indgå i et samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen
  • Har en stor ansvarsfølelse og sætter en ære i at levere høj kvalitet
  • Har solide SQL-færdigheder til at designe og optimere data-flows samt udføre komplekse forespørgsler
  • Har arbejdet i C#, .Net og/eller lignende programmeringssprog.
  • Har kendskab eller arbejdet med systemer anvendt til handel, risikostyring, porteføljestyring mm.
  • Har forståelse for investeringsprocesser, porteføljestyring og finansielle instrumenter
  • Gerne erfaring med agil udvikling

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag, i en virksomhed som er under forandring
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St. I efteråret 2024 flytter vi til nyt domicil på Svanemølleholm i Nordhavn.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.

Om AP Pension

AP Pension vil være det mest værdiskabende og bæredygtige pensionsselskab for alle kunder hele livet. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Martin Elleby Brejl
Afdelingschef for Finansteknologi
E: mbr@appension.dk

Gem job

AP Pension

Arbejdssted

København Ø.

Vigtige datoer

Indrykket:
20. april 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Job hos virksomheden