In­for­ma­tions­sik­ker­heds­kon­su­len­ter


Er du informationssikkerhedskonsulent, der ønsker stor indflydelse og påvirkningsmuligheder i et nyt forretningsområde? Vil du være med på en vækstrejse, hvor vi forventer at skulle ansætte 4-5 personer i løbet af det næste år? Lyder et ungdommeligt, socialt og sjovt arbejdsmiljø attraktivt?

Så bliv en del af fremtiden hos GapSolutions A/S.

Om stillingerne:

GapSolutions søger to nye informationssikkerhedskonsulenter: En med en juridisk baggrund inden for IT/compliance og en med en mere teknisk orienteret profil. Du vil operere i krydsfeltet mellem forretning, teknologi, compliance og digitale risikoområder, med ansvar for at udvikle og implementere informationssikkerhedsløsninger, der møder kundernes behov og styrker sikkerheden internt.

Du kommer til at referere til Daniel Stjerne, som er teamlead og netop startet i virksomheden.

Der gøres meget for, at vi som ny medarbejder bliver en del af teamet fra dag et. Kollegerne er gode til at yde støtte og hjælp, så vi hurtigt kan komme godt i gang med de nye opgaver. I GapSolutions stræber alle efter at gøre deres bedste for at imødekomme kundernes behov og ønsker, og vi har succes fordi, vi har et stærkt fællesskab. Der ligger et kæmpe potentiale i at være med til at udvikle virksomheden, og det er en stor gulerod, at vi har indflydelse og mulighed for at være med til at omforme ideer til handlinger og resultater.

- Louise Mandrup

Dine opgaver vil inkludere:

  • Udvikling og analyse af Information Security Management Systems (ISMS).
  • Arbejde med anerkendte sikkerhedsstandarder som ISO 27XXX, NIST og CIS.
  • Rådgivning inden for compliance områder såsom NIS2, Cyber Resilience Act og DORA.
  • Ledelse af implementeringsprojekter og styring af egen kundeportefølje.

Det er ikke afgørende at have kendskab til alle teknologierne/områderne. Hvis du er stærk på et par af dem og ønsker at lære flere af dem, er du stadig særdeles interessant.

Arbejdsmiljø:

Din arbejdsplads er i et halvåbent kontor sammen med kolleger fra både sikkerheds- og udviklingsteamet, hvilket fremmer dynamisk samarbejde og idéudveksling. Vi er mange unge mennesker og arbejder på både små og store kundeprojekter, der varierer fra typisk 100 til 2000 timer. I vores daglige arbejde anvender vi en struktureret projektmodel og vores egenudviklede compliance portal, som centraliserer og effektiviserer vores leverancer. Dette giver dig mulighed for at arbejde mere effektivt og sige farvel til traditionelle værktøjer som Excel.

Vi tilbyder moderne faciliteter som kantine, sundhedsforsikring og adgang til frisk frugt og drikkevarer og en aktiv personaleforening.

Vækst og udviklingsmuligheder:

Informationssikkerhed er et forholdsvis nyt forretningsområde hos GapSolutions, men det er i hurtig vækst. Dette giver unikke muligheder for indflydelse og påvirkning i din rolle. Vi har mange store og spændende projekter samt kunder i vores pipeline.

Hvem søger vi?

  • For den juridiske rolle søger vi en person med stærk forståelse for IT/compliance-lovgivning.
  • For den tekniske rolle søger vi en ekspert inden for et specifikt område, hvor du vil få mulighed for at udvide din viden til andre områder.
  • Du er udadvendt og god til at opbygge kunderelationer.
  • Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder:

  • Et forretningsområde i rivende vækst, hvor du får store påvirkningsmuligheder.
  • Et team der vokser med forventeligt 4-5 kolleger i løbet af det næste år.
  • Stor indflydelse på virksomhedens sikkerhedsstrategier.
  • Engagerede kolleger og et støttende arbejdsmiljø.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et socialt og sjovt arbejdsmiljø med regelmæssige firmaarrangementer.

Arbejdssted: Horsens, Danmark

Interesseret:

Send dit CV (ingen ansøgning) til jobs@iheadhunt.dk. Mads fra iHeadHunt varetager rekrutteringen og kan kontaktes på mo@iheadhunt.dk eller +45 36988700.

Om GapSolutions A/S

Vi er et skandinavisk software-, compliance- og konsulenthus med et enkelt mål: Vi arbejder for at gøre compliance så ukompliceret som muligt gennem innovative løsninger inden for Informationssikkerhed, GDPR, e-learning og whistleblower-løsninger. Vi er ISO 27001-certificeret og ISAE 3000-auditeret og leverer services til virksomheder i hele Europa.

Gem job