Er du god til at drive og udvikle? Vi søger en teamleder til Dialog & Por­te­føl­je, Koncern Di­gi­ta­li­se­ring


Er du en erfaren personaleleder, har kendskab til porteføljestyring, og vil du arbejde i en afdeling, hvor du er tæt på regionens sygehuse og virksomhedsområder? Så har vi en spændende stilling til dig.

Velkommen til Koncern Digitalisering

Som teamleder for Dialog og Portefølje bliver du en del af arbejdet med regionens digitaliseringsstrategi, prioriteringer af udviklingsporteføljen samt governance for styringen af Koncern Digitaliserings udviklingsportefølje. I teamet har vi tæt dialog med regionens forretningsområder, virksomhedsområder og tværgående centre, samt følger og kvalitetssikrer projekter og programmer, fra de indmeldes i pipeline, til de er endeligt afsluttet.

Vi oplever følelsen af, at vi gør en forskel for vores kollegaer og borgere i hele Region Sjælland. Der er store muligheder for både faglig og personlig udvikling, og vi er et team, hvor det er vigtigt for os, at der en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid. Og så holder vi af at grine sammen og har et topprofessionelt arbejdsmiljø.

- Birgitte Vibjerg, Forretningskonsulent

Du vil referere til funktionschefen og få ansvaret for den direkte personaleledelse af 12 medarbejdere.

Vigtig go-to person, når det handler om porteføljestyring og forretningsdialog

For at få succes i rollen er det afgørende, at du har evnerne til at udvikle og kommunikere porteføljens mål, kan sætte retning for og sammen med teamet. Det er samtidig en forudsætning, at du har erfaring med ledelse og brænder for personaleledelse og udvikling af medarbejdere.

Derudover lægger vi stor vægt på dine personlige kompetencer, hvor du kan karakteriseres som en god samarbejdspartner. Du er god til at igangsætte, drive og gennemføre opgaver og forandringer samt formår at inspirere andre omkring dig til det samme.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse – og gerne en baggrund i en politisk styret/offentlig organisation. Og du er en ren stjerne, hvis du forstår komplekse problemstillinger, og kan tænke holistisk og pragmatisk om løsninger til organisationens bedste, og formidle dem kort og letforståeligt.

Dit daglige arbejde vil bl.a. bestå af:

  • rådgivning af medarbejderne både i porteføljestyring og i dialogen med forretningen.
  • Understøttelse af en effektiv governance og ledelsesrapportering ift. konkrete projekter i Koncern Digitaliserings udviklingsportefølje.
  • Videreudvikling af Koncern Digitaliserings porteføljestyring og processer herfor.
  • Have ansvar for vedligehold af koncepter, der anvendes til strategier, digitale mål, porteføljestyring, projektgrundlag, beregningsark, rapportering m.v.

Parat til start?

Hvis det lyder interessant for dig, så send en kort ansøgning og CV senest den 19. maj 2024. Vi ønsker gerne ansættelse pr. 1. august 2024. Vi har planlagt 1. samtaler den 22-24. maj, 2. samtaler den 30-31. maj, og vi bruger test mellem 1. og 2. samtale.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Eva Ingevold på telefon 40 29 15 39. Du er også velkommen til at læse mere om os som ledelse og vores arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Primært arbejdssted er Koncern Digitalisering på Ringsted Sygehus, men da vi har mødeaktivitet på alle regionens matrikler, er kørekort en forudsætning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet

Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Lær os bedre at kende

Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Gem job