IT Business Developer (in­fra­struk­tur og ope­ra­tions)


Har du lyst til at være en del af et professionelt og engageret team i BankInvests IT-funktion, hvor du får både ansvar og indflydelse inden for eget område? Så er det måske dig, vi søger til rollen som IT Business Developer med tiltrædelse snarest muligt.

BankInvest har gennem de sidste 5 år gennemført en omfattende systemkonsolidering med blandt andet implementeringen af BlackRock Aladdin. Vi er nu i færd med at tage hul på en ambitiøs digitaliseringsagenda, der skal accelerere og optimere vores arbejds- og investeringsprocesser samt produktudvikling og forretningsperformance.

Om jobbet

Som IT Business Developer bliver du en del af vores dygtige infrastruktur-team, der overvåger og løbende forbedrer vores basale IT-drift, herunder vores mange integrationer og dataudvekslinger med forskellige leverandører og interessenter i vores marked. Du vil indgå i et team af 4 dygtige og erfarne kolleger, der selvstændigt håndterer forretningskritiske driftsopgaver på daglig basis, herunder overvågning og optimering af datakørsler. Den samlede IT-funktion består af 13 kolleger og en outsourcet service desk. Visse driftsopgaver udføres på skift af kollegerne i infrastruktur-teamet allerede fra kl. 7.00 om morgenen.

Din rolle omfatter blandt andet:

  • Daglig kontrol af kritiske driftsopgaver og dataoverførsler i vores driftsmiljøer i både Oracle og Azure
  • Effektiv håndtering af driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen
  • Deltagelse i opgaver og projekter omkring forbedringer og hærdninger af den tekniske infrastruktur
  • Dialog med slutbrugere i BankInvest omkring ønsker til ændring og udvikling indenfor dit ansvarsområde

Om dig

Som person er du nysgerrig og analytisk anlagt med en proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne. Du har sans for detaljen, er selvkørende og struktureret i din opgaveløsning. Du er imødekommende og god til at samarbejde i et team, der værdsætter en god portion humor og et godt arbejdsklima.

Vi forestiller os, at du har et par års relevant erfaring og måske er relativt nyuddannet datamatiker med flair og interesse for drift og infrastruktur.

Vi ser gerne, at du har en vis erfaring med:

  • Generelle IT-drift discipliner
  • Microsoft AD og Entra ID, Microsoft 365 Admin Centers, Azure
  • Netværksteknologi
  • Programmering i Java
  • Log monitorering (Elasticsearch)

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Software-udrulning via Intune (og AutoPilot)
  • Device management via Intune
  • Løsninger til remote-arbejde fx Citrix / Windows Virtual Desktop
  • JIRA og Confluence

Vores koncernsprog er dansk, som du derfor skal kunne tale og skrive – desuden skal du også kunne kommunikere med vores internationale samarbejdspartnere på engelsk.

Om BankInvest

Vi tilbyder en stilling i en dynamisk virksomhed i hjertet af København med en uformel omgangstone og stor fokus på medarbejdertrivsel. Jobbet er udfordrende, og hverdagen består af mange og afvekslende opgaver i et positivt og professionelt samarbejdsklima, hvor der er et højt fagligt niveau funderet på integritet.

Hos BankInvest får du en attraktiv løn og en bred vifte af personalegoder, fx sundhedssikring, tandforsikring og gourmet kantineordning. Derudover har vi også en række sociale arrangementer, som fredagsbar, BI-dag, juletræsfældning, julefrokost etc.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om BankInvest som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte IT Driftschef Flemming Eilgaard på 21 94 84 71. Send gerne din kortfattede ansøgning og CV hurtigst muligt og inden den 27. maj 2024 (vi holder samtaler løbende).

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

BankInvest er en førende dansk kapitalforvalter og udbyder af investeringsfonde med en samlet formue under forvaltning på ca. 149 milliarder kroner. BankInvest forvalter midler for cirka 200.000 private investorer, der er kunder i pengeinstitutter, som distribuerer og rådgiver om BankInvests investeringsprodukter. Derudover forvaltes midler for en række institutionelle investorer i Danmark og udlandet. BankInvest er førende indenfor ansvarlige og bæredygtige investeringer.

Ansøgningsfrist: 27. maj 2024.

Gem job