Test Spe­cial­ist


Vil du fordybe dig i test og kvalitetssikring af store og komplekse softwareprojekter, der digitaliserer og dygtiggør Danmark? Er du systematisk, og har du øje for detaljen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Test Specialist til vores kontor i København.

Arbejdsopgaver og teknologier

Test og kvalitetssikring er en afgørende del af de IT-løsninger, vi udvikler sammen med vores kunder. Du kommer til at være med til at teste samfundskritiske IT-systemer, der ikke bare har en betydning for vores kunder i det offentlige eller i de private brancher, men for mennesker på tværs af det danske samfund.

Du er altid en del af et projektteam med analytiker- og udviklerkolleger fra Netcompany, som oftest sidder sammen ude hos kunden. Her er du bindeleddet mellem kunden, deres forretningsbehov og vores tekniske løsning. Du vil løbende udvikle dine testfaglige og tekniske kompetencer. I løbet af projekterne får du adgang til en bred række af de nyeste teknologier og værktøjer. Din primære opgave vil indebære:

  • Kvalitetssikre løsningen via forskellige typer test
  • Analysere løsningens funktionelle aspekter
  • Udarbejde testplaner
  • Designe og skrive testcases
  • Eksekvere funktionelle og nonfunktionelle tests
  • Bidrage til fejlfinding og testrapportering

Om dig

Du kan arbejde metodisk og samle trådene mellem de forretningsmæssige og de IT-tekniske problemstillinger, og du kan forklare forretningsbehov til udvikleren og tekniske aspekter til kunden. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Formår at gennemskue komplekse fejlscenarier, kan overskue komplekse systemlandskaber
  • Er systematisk og detaljeorienteret i både analyse-, design-, udvikling- og testfaserne
  • Tænker logisk og analytisk, og er i stand til at nedbryde og forstå komplekse koncepter, og kan kommunikere problemer og mangler klart og tydeligt
  • Trives med en metodisk og struktureret tilgang til opgaver
  • Har en relevant kandidatgrad
  • Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Fortsæt din udvikling hos os

I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling.

Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil vejlede dig igennem din udvikling og i at nå dine mål. Den tætte relation til en erfaren kollega er med til at sikre trivsel for den enkelte medarbejder og giver dig samtidig konkret indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, efterhånden som du opbygger din erfaring.

Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, om alt fra teknologier til kundehåndtering. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed, så du bliver godt klædt på til at varetage forskellige opgaver og hele tiden dygtiggør dig gennem din karriere hos os.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab

I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. #LI-SA1

Gem job