Backend Developer

Brænder du for at kode og trives du med at tage ejerskab over din opgaver fra start til slut? Vi har behov for ekstra hænder og håber at det kunne være dig?

Om os

KMD Connect er en af de førende leverandører af integrationsløsninger indenfor handel og sundhed på det danske marked. Vi er i gang med en spændende udvikling indenfor EDI og eCommerce i Danmark og Japan, og ønsker at basere vores løsninger på en ny og moderniseret platform, blandt andet baseret på SQL Server og Kubernetes baserede C# micro services.

Vi søger en dygtig og engageret Backend SQL Developer der har lyst til at være en del af den udvikling vi er i gang med i KMD Connect løsningen. Du vil komme til at indgå i vores Connect Development team sammen med 15 dygtige kollegaer. Teamet har ansvar for rådgivning, levering og drift af forretningskritiske integrationsløsninger til både det private og offentlige marked.

Teamet er en del af Delivery & Development i vores Data Automation solutions område. Her har vi ansvaret for udvikling, leverance, vedligehold, support og drift af en lang række produkter.

Vi lægger vægt på at hjælpe og støtte hinanden i en åben dialog. Selvom vi har travlt og er ambitiøse i vores arbejde, har vi fokus på, at det skal være sjovt at gå på arbejde og har en positiv og humoristisk omgangstone.

Om jobbet

Du vil til dagligt indgå som en del af et projektteam der arbejder i sprints og håndterer mange forskellige opgaver og prioriteter. Planlægning, nedbrydning, sparring og daily standups samt driftsrelaterede opgaver vil være en del af dagligdagen.

Programmeringsopgaverne er et mix af udvikling og videreudvikling med hovedvægten lagt på SQL udvikling og styring af SQL database setuppet. De kan inkludere:

  • Støtte projektlederen og arkitekt i at træffe de rette teknologiske valg
  • Samarbejde med arkitekter i forbindelse med at forstå og implementere kravsspecifikationer
  • Vejlede og sparre med kollegaer
  • Udvikling og vedligehold af datamodeller og stored procedures i SQL Server
  • Udvikling af værktøjer og metoder til drift og disaster recovery af SQL Server
  • Programmering vil primært foregå i T-SQL, C# og Powershell
  • Udvikling af backend services der transformerer og bearbejder forskellige dataformater (JSON, XML, FHIR, EdiFact)
  • Indgå i arbejde vedrørende modernisering af Legacy-applikationer, herunder arbejde med migreringsprocessen i forhold til data transformering.

Du vil skulle arbejde enten ud fra Aalborg eller Ballerup.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med udvikling og vedligehold af komplekse løsninger. Du er ambitiøs og dedikeret, og du trives i en åben og uddelegerende kultur, hvor medarbejderne løfter i fællesskab.

Vi forventer:

  • Du brænder for at kode og arbejde bredt med både service-laget og database-laget.
  • Du har mod på at tage ansvar for at SQL Server delen af løsningen bare spiller max.
  • Du har solid erfaring med MS SQL modellering og stored procedures, tabeller, indexes m.v.
  • Du har erfaring med C# og Powershell.
  • Du arbejder struktureret, er analytisk og vant til at overskue komplekse problemstillinger.
  • Du har en proaktiv tilgang til problemløsning og tager ejerskab til opgaven er løst.
  • Du er i stand til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
  • Du er åben, imødekommende og ansvarsfuld.
  • Du trives med skiftende arbejdsopgaver.
  • Du skriver og taler både dansk og engelsk.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med:

  • Edifact
  • Peppol
  • Containere, K8S og ArgoCD
  • Linux
  • Azure Devops
  • Elastic Search.

Interesseret?

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, men senest den 02.06.24.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lead arkitekt Mads Søgaard på mail MSD@kmd.dk eller Head of Delivery & Development Ann Kirstine Hummelgaard Lund på mail ABF@kmd.dk.

Om KMD

KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4 mia. kr. og har cirka 2.800 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.

Gem job