Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

It-tekniske profiler til et af Kø­ben­havns dygtigste drift­steams

  • Vil du være en del af et team, der sikrer stabil og sikker drift af undervisningssektorens it-løsninger, med særligt fokus på Linux og vores samfundskritiske system, Unilogin?
  • Har du lyst til en hverdag i et agilt miljø, hvor pilen peger på os, når der skal udvikles software?
  • Og kan du se dig selv i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi dyrker work life balance, og hvor der er højt til loftet?

”Du bliver en del af et team med meget høj faglighed. Og du kommer til at arbejde med spændende og ny teknologi,” fortæller kontorchef Kenneth Rasmussen.

En ambitiøs styrelse, der vil være de bedste

I STIL er vi ca. 30 agile teams, der har ansvar for udvikling, vedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift af Børne- og Undervisningsministeriets it-løsninger. Vi vil være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi arbejder primært med teknologier såsom Linux med .Net/Tomcat/JBoss sammen med Postgres databaser, hovedsageligt afviklet i vores egen on-prem cloud baseret på Openstack.

En nøglerolle med et samfundskritisk system i fokus

Du kan se frem til at blive en del af vores driftsteams, der arbejder tæt sammen om at sikre driften af en bred vifte af løsninger og underliggende teknologier. Vi har blandt andet ansvar for overvågning, reaktion på alarmer, forbedringer samt effektivisering og optimering af løsninger. Hertil kommer DevOps leverancer, der understøtter styrelsens agile teams.

Der vil i dit arbejde være en hovedvægt på drift af det samfundskritiske system, Unilogin, som er en open source-baseret loginløsning med ca. 1 mio. logins dagligt, men dine fagligheder vil blive bragt i spil i flere områder af vores driftssetup. Du kommer derfor også til at:

  • stå for driftsovervågning
  • optimere og vedligeholde vores løsninger
  • håndtere deploys i samarbejde med de agile teams
  • assistere dine kolleger vedr. opgaver og mindre projekter
  • etablere og udvikle nye systemer.

World of Warcraft T-shirts, sandaler, hoodie, langt skæg eller slips – kom helt som du er

Som vores nye kollega bliver du en del af Kontor for Applikationsdrift, som har driftsansvar for de ca. 100 it-systemer, der understøtter undervisningssektoren via Børne- og Undervisningsministeriet.

Vi er 26 kolleger, som udgør et agilt og tungt fagligt miljø, hvor vi anvender OpenSource teknologier og værktøjer. Vi arbejder derfor meget med Linux/.Net/Tomcat/JBoss samt Postgres databaser i vores egen on-prem Openstack cloud. Desuden er samarbejde vores mantra, og her er plads til alle slags personligheder – vores forskelligheder er nemlig vores styrke.

”Vi er helt sikkert det, man vil kalde nørdede på den gode måde. Vi vil være nogle af landets dygtigste til det, vi laver. Og du kommer bare helt, som du er.” – Kenneth

Der er rigtig mange indgange til stillingen…

… men vi forestiller os, at du er en teknisk profil med solid teknologiforståelse. Måske er din baggrund datatekniker, datalog eller ingeniør, men det er ikke afgørende, da du også kan have en helt anden baggrund eller være selvlært.

  • Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med Linux, Ubuntu, OpenSource, Ansible, AWX Tower, eller driftserfaring med Postgres, Patroni eller tilsvarende.
  • Du har – ligesom os – ambitioner om at være blandt de bedste på dit felt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kvalifikationer og erfaring kan ansættelsen evt. ske på konsulentniveau.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kenneth Rasmussen, kenneth.rasmussen@stil.dk / +45 30 35 65 09. Send gerne SMS, så ringes du op hurtigst muligt.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via knappen ”Ansøg” senest 20-06-2024.

Vi afholder løbende samtaler i juni fra uge 24.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Teglholmen 1, 2450 København SV. Du kommer til at arbejde med gode transportmuligheder til og fra Hovedbanegården, eller metrolinje fra sommer 2024. Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdet, herunder også omkring hjemmearbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Kontaktperson

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job