Vi søger en IT-arkitekt til vores team – er det dig?


Har du blik for den store tekniske helhed og flair for at skabe strukturer, der både understøtter forretningen og fremtidssikrer IT-landskabet? Så er det måske dig, som vi leder efter som vores nye IT-arkitekt i Sparekassen Sælland-Fyn.

Hvad laver en IT-arkitekt i sparekassen?

Som IT-arkitekt bliver du en central spiller i vores arbejde med at udvikle og modernisere vores IT-løsninger. Du sikrer, at vores teknologiske retning er effektiv – og at nye initiativer spiller sammen med den eksisterende arkitektur. Du vil bl.a. komme til at løse følgende opgaver:

  • Bidrage med analyse og designarbejde i forretningsprojekter og sikre, at de rette teknologier bringes i spil.
  • Bidrage til strukturen og interaktionen mellem applikationer, inkl. API-design og middleware-løsninger.
  • Sikre, at vores løsninger er skalerbare, vedligeholdelsesvenlige og godt integrerede – både software-, hardware- og netværksmæssigt.
  • Kommunikere og forankre arkitekturer hos både ledelse og øvrige forretningsrepræsentanter.
  • Skabe fælles forståelse for løsningerne på tværs af organisationen og sikre en tæt dialog med både interne og eksterne interessenter.
  • Drive projekter der styrker forretningen

Hos os får du mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og sætte tydelige aftryk på, hvordan vores IT-platform understøtter forretningens mål.

Hvorfor vælge os?

Du bliver en del af en værdibaseret og fremtidsorienteret sparekasse, hvor digitalisering og teknologisk udvikling spiller en vigtig rolle for både vores medarbejdere og kunder. Vi arbejder målrettet med at sikre, at vores IT-løsninger skaber værdi og giver mening i hverdagen – og her kommer du ind i billedet.

Du kan have din base enten på vores hovedkontor i Holbæk eller i vores nye kraftcenter i Carlsbergbyen (København), som står klar senere på året. Uanset placering bliver du en vigtig del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, udvikling og humor er en naturlig del af hverdagen. Du kan se frem til et spændende job, hvor du får masser af ansvar og mulighed for at sætte dit præg på vores digitale udvikling.

Er du den, vi leder efter?

Du har et skarpt overblik, stærke tekniske kompetencer og evnen til at omsætte komplekse behov til konkrete løsninger. Du trives i krydsfeltet mellem forretning og IT – og du har lyst til at tage ansvar og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi ser gerne, at du:

  • har en god forretnings- og procesforståelse – gerne fra en finansiel virksomhed, men det er ikke et krav
  • har solide tekniske færdigheder inden for IT-arkitektur og systemdesign, herunder gerne erfaring med hybridløsninger for on-prem og cloud
  • har erfaring med projektledelse og brugeruddannelse
  • er stærk i analyse og problemløsning
  • ønsker at indgå i et fagligt fællesskab, hvor højt niveau, humor og holdånd går hånd i hånd
  • er forandringsdygtig og trives med, at prioriteter kan ændre sig undervejs.

Er du klar til at sætte dit aftryk på vores digitale rejse?

Deadline: 9. maj 2025 - vi holder løbende samtaler og lukker for ansøgninger, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte:

  • Mette Rosenkilde, IT-chef, på 2211 4197 eller på mail: mrm@spks.dk.
  • Eva Nestler, Talent Acquisition Specialist, på 2023 6954.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er dér, hvor kunderne er

Sparekassen Sjælland-Fyn er en bank for rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder.
Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt over Sjælland og Fyn drømmer vi ikke om at være bank for hele Danmark. Men vi stræber hele tiden efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og lever deres liv på Sjælland og Fyn. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen. Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.

Gem job

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

Arbejdssted

Holbæk eller København

Vigtige datoer

Indrykket:
14. april 2025
Ansøgningsfrist:
9. maj 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid