Data Engineer med interesse for da­ta­tra­ck­ing og fokus på da­ta­kva­li­tet i TV 2


Vil du være med til at sikre, at vi i TV2 kan levere præcist skræddersyet indhold til vores seere ved at have adfærdsdata af god kvalitet på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt?

Du kommer til at arbejde med at definere vores trackingdata-opsamling og processering og automatisere kvalitetskontrollen, så vi sikrer de bedste og mest optimale datapunkter til vores forskellige produkter og analysefunktioner.

Rollen

Viden om den enkelte bruger er essentiel for at optimere TV 2s digitale produkter. I rollen kommer du til at indgå i vores Experience Orchestration team i Audience Interactions domænet, der arbejder med opsamling af adfærdsdata på vores apps og desktop platforme som f.eks TV2 Play eller TV2.dk. Teamet arbejder med at definere datapunkter, opsamling af data samt processeringen heraf, herunder sikre at datakvaliteten er optimal.

Du har sammen med resten af teamet overblikket og ansvaret for koordineringen af hele processen med trackingdata. Du vil have en bred kommunikationsflade mod andre produkt teams i technology området, samt andre funktioner i TV2 som f.eks. Data & Insights og redaktionelle teams, hvilket er essentielt for at forstå deres ønsker og krav til data og information fra vores digitale økosystem.

Denne rolle vil have et specielt fokus mod at sikre, at kvaliteten af data, der bliver opsamlet, er af høj, og at vi arbejder kontinuerligt imod at holde en høj datakvalitet. Governance opgaverne omhandler både downstream, herunder automatiserede tests i Observepoint, manuelle tests, debugging mm., og upstream såsom QA dashboards, diskrepans analyser, healthcheck/anomaly dashboard m.m.

Din opgave bliver at dykke ned i data og have overblik over kilderne til data, hvordan disse indbyrdes hænger sammen, og hvor der er optimerings- eller opmærksomhedsbehov for at sikre korrekthed og præcision.

Du vil dagligt komme til at arbejde i analyseværktøjer som:

  • Adobe Experience Cloud herunder Analytics og AEP
  • Databricks, PowerBI og Excel

Du vil indgå i et agilt team, hvor der er tilknyttet en Agile Coach og Product Manager til prioritering og koordinering af opgaverne.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor fx. IT, Økonomi, Datalogi, Datascience, Dataingeniør, eller alternativt kommer med en baggrund som data specialist. Din baggrund er ikke afgørende og der er ikke krav om en lang erfaring, det er mere vigtigt du kommer med den rigtige indstilling og er motiveret til at lære nye processer og tilegne dig ny viden, samt er klar til at kaste dig over opgaverne med energi og motivation.

Derudover forventer vi at du:

  • Har interesse for data, dataopsamling og -kvalitetssikring.
  • Har gode stakeholder evner og er god til at forventningsafstemme.
  • Kan samarbejde med eksterne leverandører, konsulenter og partnere.
  • Er pragmatisk, løsningsorienteret og arbejder altid imod den optimale løsning.
  • Er ansvarsbevidst og kan både afslutte egne projekter og indgå i et team.
  • Er villig til at lære, engageret, motiveret og ønsker forretningsindsigt og -forståelse.

Derudover forestiller vi os, at du har kendskab til BI eller dataanalyseværktøjer samt Adobe Suiten.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Data Governance
  • Implementering, validering og kvalitetscheck af adfærds- og videotracking
  • Validering og test af nye features, dataopsamling og A/B tests
  • Sparring med andre teams i forbindelse med introduktion af nye features, players og teknologier
  • Ad hoc-forespørgsler vedr. datavalidering og anvendelsen af data
  • Debug/test af tracking herunder procedure omkring fejlrettelser
  • Audits til sikring af korrekt dataopsamling
  • Opdatering/oprettelse af dokumentation til interessenter af data og til udviklere som implementerer datatracking, f.eks Solution Design Reference (SDR), data/tracking requirements, developer documentation guidelines, GDPR, m.m.
  • Cookie-compliance inden for statistik cookies
  • Automatiserede audits/brugerrejser til kvalitetssikring

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence.

Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg stillingen

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og bidrage til udviklingen af fremtidens medieoplevelser? Så send din ansøgning og CV via formularen nedenfor. Ansættelsen er hurtigst muligt - vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Arbejdsstedet kan være enten i Odense eller København, men der må forventes arbejdsdage på begge lokationer.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Christian Laasby Ladefoged
Competency Leader
chll@tv2.dk

Gem job