Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Erfaren UX/UI-Designer søges til Gyldendals digitale læringsunivers i hjertet af København
Vil du være med til at forme fremtidens digitale læringsoplevelser? Har du lyst til at indgå i et stærkt, tværfagligt team, hvor din indsats kan ses og mærkes? Så læs med her!
Vi søger en engageret og alsidig UX/UI-designer, der brænder for at skabe intuitive og motiverende brugeroplevelser for både de yngste elever og unge studerende.
Om rollen
Som UX/UI-designer bliver du en del af et stærkt team på 10 kollegaer, der udvikler digitale undervisningsløsninger. Du vil arbejde tæt sammen med backend- og frontendudviklere samt produktledere og bidrage til hele designprocessen – fra brugerindsigt til færdigt interface. Vi har et godt og tæt samarbejde med kollegaer fra andre dele af huset, fx redaktører, som ofte indgår i kvalificeringen af løsninger.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Brugerinddragelse og -test (interviews, fokusgrupper, usability tests)
- Målgruppetilpasning
- Udarbejdelse af brugerrejser og personaer
- Design af fx brugerrejser og prototyper i Figma
- Visuelt design uden brandguide
- Fokus på tilgængelighed (WCAG) og brugervenlighed
- Videreudvikling af designbibliotek og komponentstrategi
- Interaktionsdesign og mikro-interactions i brugergrænsefladen
- Animationer
Om dig
Vi forestiller os, at du har minimum 3 års erfaring med både UX og UI og forstår balancen mellem funktion og form. Du har en brugercentrisk tilgang og stærke analytiske evner, og du er vant til at arbejde med digitale produkter eller komplekse platforme. Du kan arbejde selvstændigt og drive opgaverne fremad, og du har erfaring med værktøjer som Figma, Preely og Hotjar. Du trives i et agilt miljø og har lyst til at samarbejde tæt med både udviklere og forretningsfolk.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med fokus på læringsplatforme, hvor du også vil være en del af et netværk af UX/UI-designere fra andre teams. Du vil opleve et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og højt til loftet, hvilket giver dig mulighed for at præge både processer og produkter. Derudover vil du få en arbejdsplads, der tilbyder fleksibilitet, ansvar og humor
Samtaler afholdes i uge 26 og 27. Vi kontakter udvalgte kandidater løbende.
Vi indkalder løbende til samtale, så brug ikke for lang tid på overvejelserne. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV samt relevante bilag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Carina Korterup, Projektchef og teamleder, gucko@gyldendal.dk
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Om Gyldendal
Gyldendal består af to store forlagsenheder: Gyldendal Forlag, som udgiver litteratur til det almene bogmarked, og Gyldendal Uddannelse, som udvikler undervisningsmaterialer til alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Dertil har vi datterselskaberne MentorDanmark og MentorNorge, som leverer lektiehjælp til familier i Danmark og Norge, det svenske lydbogsforlag Word Audio Publishing International (WAPI), Skoledu, der laver digitale læremidler til matematikundervisningen, og børnebogsforlaget Alvilda.
Vores formål er at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler. Vi tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor kvalitet er en rettesnor for alt, vi gør. Du får engagerede kollegaer, som sætter en stor ære i deres arbejde.
Vi har hovedsæde i de historiske bygninger i Klareboderne i indre København, hvor vi er ca. 425 medarbejdere. I Gyldendal-gruppen er vi omkring 500 kollegaer, der hver dag bidrager til vores fælles mål om at oplyse, inspirere og underholde.
