Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Softwareudvikler til Vitrolife
Er du passioneret omkring din kode og elsker du at ping-ponge med dine kompetente kollegaer? Vil du være med til at gøre en forskel i et ”Feel-good” domæne? Hvis du samtidig tænder på den ultimative mission, er du kommet til rette sted!
Vitrolife er en international koncern inden for medicinsk udstyr og genetiske ydelser. Vitrolife udvikler, producerer og markedsfører produkter til fertilitetsbehandling foruden ydelser, der giver kunden adgang til personlig genetisk information, med det formål at forbedre klinisk praksis inden for barnløshed, kvinders sundhed og sjældne sygdomme. Koncernen har hovedkontor i Gøteborg i Sverige og beskæftiger i øjeblikket ca. 1.100 medarbejdere på verdensplan. Koncernens produkter, ydelser og løsninger sælges på over 125 forskellige markeder gennem et netværk af datterselskaber og distributører. Koncernen har bred erfaring inden for fertilitetsområdet og bidrager til videnskabelige undersøgelser på højt niveau.
Vitrolife Group består af 3 divisioner (Consumables, Technologies og Genetic Services), hvor Vitrolife Technologies har hovedsæde i Viby ved Aarhus. Her vil du sammen med mere end 100 andre dedikerede kolleger have din daglige gang.
Konkret søges en udvikler til Software Solutions, hvor du i samarbejde med den øvrige udviklingsafdeling skal bidrage til et nyt spændende produkt. Du skal sammen med resten af udviklingsteamet, og støttet af resten af softwareudviklingsafdelingen levere software løsningen, der bliver en central del af det nye produkt. Sammen med resten af produkterne hos Vitrolife skal det være med til at konsolidere positionen som verdensførende indenfor deres felt.
Du får 35 dedikerede kolleger i R&D afdelingen – software-, mekanik- og elektronik-ingeniører, fysikere, biologer og AI-eksperter. Ligesom dig, har de stor indflydelse på egne opgaver og på afdelingens fremtidige opgaver blandt andet med deltagelse i strukturerede udviklingsprocesser – fra idégenerering og implementering til produktlancering.
Vitrolife bestræber sig på at være fremme teknologisk og prioriterer at holde det faglige niveau højt.
Dine faglige kvalifikationer
Vi søger en kandidat der skal varetage en udvikler rolle og som har fået sin første professionelle erfaring med softwareudvikling – og måske endda også har arbejdet med produktudvikling. produktlancering.
Du er først og fremmest et godt match, hvis du har evnerne og motiveres af Vitrolifes mission og værdier. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er dine evner og din personlighed til gengæld.
- Måske har du en baggrund som ingeniør, datalog eller lignende
- Du har sikker 2-5 års erfaring med C#, WPF og .NET, og med en god forståelse af software design, er det faglige på plads.
- Har du derudover lidt erfaring med integration af hardwareenheder, C++ eller måske Zephyr er det et ekstra plus.
- Du arbejder struktureret, medvirker til at sikre fremdrift og samtidig lægger du en ære i at være stolt over kvaliteten i arbejdet.
- Hvis du har erfaring med certificerede processer og kan følge en struktureret udviklingsmodel, vil det bringe dig helt frem i feltet.
Og vi har selvfølgelig gemt det vigtigste til sidst: Du er en god kollega med ret fantastiske samarbejdsevner, og du vil derfor falde i spænd med resten af virksomhedens dedikerede og engagerede medarbejdere.
Vitrolife tilbyder
Virksomheden er præget af en uformel omgangstone, et godt socialt miljø, et fællesskab med et solidt værdisæt og et menneskesyn med fokus på trivsel og udvikling. Der er et stort råderum og handlefrihed for medarbejdere og ledere. Du vil få en stor kontaktflade på tværs af hele virksomheden og igennem samarbejdet med øvrige afdelinger få mulighed for at påvirke både produkter og processer.
Hos Vitrolife vil du komme til at gøre en forskel i menneskers liv fra dag 1 – både for teamet og for de mange barnløse par jorden rundt. Du vil blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke samt faste rammer og store frihedsgrader. Du vil komme til at arbejde på en international arbejdsplads i en global virksomhed med en uformel atmosfære. En arbejdsplads, hvor det er motiverende, spændende og sjovt at være med en velbesøgt personaleforening, løbeklub, skiklub, fodboldhold, brætspil, bordfodbold, fastmonteret diskokugle, fester, fredagsbarer osv. Vitrolife tilbyder desuden mulighed for at deltage i virksomhedens lækre morgenmads- og frokostordning.
Din arbejdsplads vil være på Vitrolife Technologies i Viby, ved Aarhus, med gode transportmuligheder, 2 minutter fra bus og letbane og er tæt på E45.
Ansættelsesvilkår og løn forhandles individuelt på et attraktivt niveau.