IT-pro­jektleder til at styrke de digitale værktøjer i byggebranchen


Er du en stærk projektleder, der skaber fremdrift, værdi og engagement – og har du lyst til at lede digital udvikling, der gør en forskel i en hel branche?

Molios kundevendte digitale løsninger er i hastig udvikling, og vi arbejder målrettet med at styrke brugervenlighed, overblik og sammenhæng i Molios løsninger og værktøjer – til gavn for hele bygge- og anlægsbranchen. Derfor søger vi en erfaren og selvstændig IT-projektleder, der kan lede komplekse udviklingsprojekter sikkert i mål.

Om jobbet

Du bliver ansvarlig for at drive, sikre fremdrift i og nå i mål med digitale udviklingsprojekter med høj forretningsmæssig og brugerdrevet værdi. Projekterne omfatter videreudvikling og modernisering af Molios digitale værktøjer – med fokus på front-end funktionalitet, brugeroplevelse og værdiskabelse. Arbejdet som IT-projektleder indebærer tæt samarbejde med både interne aktører (udviklingsteam, produktchefer samt salg og marketing) og eksterne leverandører.

Hos Molio arbejder vi med en effektbaseret tilgang til projektledelse, hvor det er vigtigt at skabe værdi hurtigt, sikre løbende fremdrift og udvise aktiv ledelse gennem hele projektforløbet. Vores projektarbejde er inspireret af Half Double metoden, og vi klæder dig godt på til at anvende principperne i praksis – også selvom du ikke kender dem i forvejen. Det vigtigste er, at du har erfaring med it-projektledelse, lyst til at arbejde agilt og skabe konkrete resultater.

Dine opgaver

  • Planlægge, lede og eksekvere IT-udviklingsprojekter med tydelig styring på scope, tid, økonomi, værdi og fremdrift
  • Arbejde systematisk med effektrealisering og brugerinvolvering i projektforløb
  • Udarbejde og følge op på kravspecifikationer i samarbejde med leverandører og interne specialister
  • Drive den løbende koordinering og kommunikation med både interne og eksterne interessenter

Vi forestiller os, at du har

  • Solid erfaring med ledelse af IT-udviklingsprojekter – gerne med særligt fokus på front-end, brugergrænseflader og forbedring af brugeroplevelsen (UX)
  • En struktureret og proaktiv tilgang til projektstyring og opfølgning
  • Erfaring med eller indsigt i agile eller hybride projektmetoder – kendskab til Half Double er en fordel
  • Forståelse for digital forretningsudvikling og slutbrugernes behov
  • Evnen til at skabe fremdrift og bevare overblikket i komplekse projekter

Som person er du

  • Struktureret, analytisk og med blik for både detalje og helhed
  • Ansvarlig, samarbejdsorienteret og har en naturlig autoritet i projektlederrollen
  • Målrettet og tydelig i din kommunikation – både mundtligt og skriftligt
  • God til at skabe relationer og fastholde engagement hos både kolleger, brugere og leverandører

Vi tilbyder

  • En central rolle i digitaliseringen af en hel branche
  • Et uformel og samarbejdsdrevet it-team med høj faglighed og stærkt tværfagligt fællesskab
  • Et job med stor selvstændighed, fleksibilitet og reel indflydelse
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og god frokostordning

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til job@molio.dk inden 15. august 2025. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annette Due på tlf. 2113 9677 eller mail ad@molio.dk i perioden fra den 30. juni til 11. juli og fra 4. august til 15. august 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Molio
Molio er et samlende og uafhængigt sted, hvor hele byggeriets værdikæde både kan få styrket deres faglige kompetencer og få konkrete digitale værktøjer, der effektiviserer byggeriets processer, øger digitaliseringen og accelererer den grønne omstilling.

Molios løsninger, produkter og ydelser er udviklet i tæt samarbejde med virksomheder fra hele byggeriets værdikæde.

Molio er også:

  • buildingSMART Danmark som arbejder for åbne formater og fælles digitale standarder i byggeriet.
  • ConTech Lab som er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri.
  • HUSET Middelfart, som består af et stort konferencecenter med 22 mødelokaler og 70 værelser til overnatning samt
  • Byggecentrum, som er Danmarks største permanente byggeudstilling på ca. 28.000 m2 - også i Middelfart.
Save job

MOLIO Erhvervsdrivende Fond

Workplace

Herlev

Important dates

Published:
24 June 2025
Application deadline:
15 August 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time