Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Backend-udvikler
Som backend-udvikler hos Clever bliver du en central del af vores CRM-team, hvor du bygger robuste og skalerbare Azure-løsninger, der sikrer stabile data flow og integrationer på tværs af hele forretningen.
Rollen – og hvorfor den er vigtig?
Hos Clever spiller backend-udviklingen en nøglerolle i at få vores data og systemer til at hænge effektivt sammen. Du bliver en del af et CRM-team i hastig udvikling, hvor du er med til at udvikle og vedligeholde integrationer, services og dataløsninger baseret på Microsoft Azure og .NET. Det handler om mere end kode – det handler om at skabe de bedst mulige rammer for både kunder og kollegaer gennem stabile, skalerbare løsninger.
Hvorfor er opgaven inspirerende hos Clever?
Vi står midt i en vækstrejse – både hvad angår kunder, data og teknologiske krav. Du kommer med fra begyndelsen af en ambitiøs og langsigtet opbygning af en moderne, cloudbaseret integrationsarkitektur. Vi arbejder udelukkende i Microsoft Azure og vælger de komponenter, der bedst løser forretningens behov. Du får mulighed for at præge både arkitektur og løsninger – og gøre en reel forskel for brugerne.
Hvad fylder din dag?
- Du udvikler C#-baserede backend-løsninger på Azure-platformen
- Du planlægger og estimerer opgaver i tæt samarbejde med CRM-teamet
- Du sikrer kvalitet i hele udviklingsforløbet – fra arkitektur og dokumentation til deployment og drift
- Du arbejder efter princippet "You build it, you run it" og har fokus på skalerbarhed og bæredygtige løsninger
- Du undersøger og vælger den rette teknologi til hver opgave – og er nysgerrig på at lære nyt undervejs
Hvem arbejder du sammen med?
Du bliver en del af et nyetableret team med høj faglighed og stærkt fokus på samarbejde. Vi diskuterer gerne kode i detaljer, deler viden om arkitektur og inspirerer hinanden til at finde de gode løsninger.
Hvad kommer du med?
- Solid erfaring med .NET, C#, Azure DevOps og CI/CD-pipelines
- Erfaring med datamodellering, arkitekturprincipper og moderne cloud-teknologier
- Erfaring med at udvikle løsninger i Azure – fx med PaaS, Service Bus, Logic Apps, Function Apps eller Infrastructure as Code (Bicep)
- Fokus på skalerbarhed og forstår både de tekniske og forretningsmæssige perspektiver
- Kendskab til Dynamics 365 CRM – det er en fordel, men ikke et krav
Du skal kunne navigere i et landskab, hvor alt ikke er besluttet endnu – og have mod på at være med til at forme retningen. Du vil passe ideelt til teamet, hvis du bidrager med dine idéer og erfaringer – og er åben for at finde balancerede løsninger i et komplekst teknologisk landskab. Har blik for helheden og forstår at tænke i skalerbare og vedligeholdelsesvenlige løsninger, er nysgerrig og løsningsorienteret – og trives i et miljø, hvor vi hele tiden bliver klogere.
Medledelseskompetencer (vi er nemlig organiseret anderledes)
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi elske at høre fra dig. Vi er på sommerferie, så du kan forvente at høre noget fra os i uge 33. Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever.