Er du vores nye RPA-udvikler, der fjerner de trivielle opgaver?

  • Vil du være med til at skabe en lettere hverdag for dine kolleger – med automatisering som dit vigtigste værktøj?
  • Har du en passion for at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, som forenkler hverdagen for både kolleger og kunder?
  • Finder du tilfredsstillelse i at fjerne kedelige og gentagende opgaver fra din kollegas dag og gøre plads til det, der virkelig betyder noget?

Så er det måske dig, vi leder efter! Hos Jyske Finans arbejder vi målrettet med automatisering og procesoptimering for at skabe konkrete forbedringer – ikke bare teknisk, men for mennesker. Derfor søger vi nu en RPA-udvikler, der motiveres af at skabe konkrete forandringer og værdi gennem automatisering.

Du vil spille en væsentlig rolle i udviklingen af effektive løsninger


Med base i Silkeborg bliver du en vigtig del af vores automatiseringsteam. Her arbejder vi tæt sammen med forretningen for at forstå, hvordan vi med RPA kan skabe de bedste løsninger – og gøre livet lidt lettere for vores kolleger og kunder.

Du vil få ansvar for hele RPA-livscyklussen – fra dialog og behovsafklaring til analyse, udvikling, test, drift og løbende forbedringer. Vores primære værktøj er Tungsten RPA (tidl. Kofax), og vi ønsker fremadrettet at kigge på Microsoft Power Automate som supplement – det vigtigste er, at du er motiveret af selve udviklingen og løsningen af problemer.

Størstedelen af din tid – omkring 70 % – vil gå med udvikling og videreudvikling af RPA-løsninger, herunder analyse af opgaver, dialog med kolleger og omsætning af behov til effektive og brugervenlige automatiseringer.

Den resterende tid – cirka 30 % – bruger du på drift og teknisk vedligeholdelse. Det inkluderer opgaver som fejlfinding, optimering, installation og vedligeholdelse af RPA-softwaren, håndtering af fejlrapporteringer og tekniske opsætninger som fx certifikater og sikkerhedsopsætning.

Vi arbejder efter princippet “you build it, you run it”, så du skal have lyst til at tage ejerskab for dine løsninger – hele vejen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Motiveres af at skabe værdi gennem automatisering og effektivising af arbejdsgange.
  • Har erfaring med RPA-udvikling.
  • Er nysgerrig, analyserende og god til at forstå og omsætte forretningsbehov til løsninger.
  • Har teknisk forståelse og har interesse i at lære nyt – f.eks. SQL, API-integrationer, fejllogning m.v.
  • Trives i dialog med kolleger og forstår vigtigheden af samarbejde.

Men vigtigst af alt: du synes det er sjovt og meningsfuldt at udvikle løsninger, der fjerner trivielle opgaver og skaber bedre arbejdsgange.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et velfungerende og dedikeret team på fem kolleger med kompetencer inden for RPA, Microsoft Power Automate, Power BI, D365 og Datawarehouse. Vi hjælper og inspirerer hinanden – og vi har det godt sammen, både fagligt og socialt.

Jyske Finans er en arbejdsplads med stor fleksibilitet og frihed til at tage ansvar. Vi tror på, at tillid, arbejdsglæde og indflydelse giver de bedste løsninger – både for medarbejdere og kunder. Du bliver en del af IT & Business Development, som består af 29 engagerede kolleger, der alle er motiverede for at skabe fremtidens finansielle løsninger.

Ansøgning – bemærk kort ansøgningsfrist

Vi ser frem til at høre fra dig – uanset din baggrund og erfaren. Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge. Du behøver ikke kunne alt det tekniske fra dag ét – det vigtigste er, at du har motivationen og evnen til at lære og arbejde med RPA.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Anni Bech Kristoffersen eller Senior Director Michael Bækgaard Johnsen.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2025 – men send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende behandler de indkomne ansøgninger.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Michael Bækgaard Johnsen
Senior director
Telefon:29 70 12 60
E-mail:mbj@jyskefinans.dk

Per Wøldike
RPA handyman
Telefon:40 94 25 99
E-mail:pwo@jyskefinans.dk

Gem job