Dansk Fol­ke­par­tis se­kre­ta­ri­at på Chri­sti­ans­borg søger en stu­de­ren­de med interesse i software, sprog­mo­del­ler og AI


Kunne du tænke dig at udvikle og tilpasse digitale værktøjer såsom sprogmodeller til brug i en mindre organisation? Så kan Dansk Folkeparti tilbyde en spændende stilling med rig mulighed for selvbestemmelse.

Om stillingen

Du skal søge stillingen, hvis du synes, at det ville være en interessant udfordring at implementere sprogmodeller og AI i vores organisation. Vi arbejder næsten udelukkende med åbne kilder i form af nyhedskilder og Folketingets data (O-data), foruden vores store arkiv af skriftligt materiale, som går næsten 30 år tilbage.

Vi ønsker at organisere vores data, så den er tilgængelig for sprogmodeller og dermed for vores medarbejdere. Hensigten er, at dit arbejde med vores data kommer til at understøtte hele organisationens evne til at søge og strukturere ny og gammel viden, udarbejde og læse politiske forslag (beslutningsforslag, lovforslag, notater) og meget mere.

Vi tilbyder en unik mulighed for at implementere bl.a. sprogmodeller under frie rammer i en forandringsvillig og støttende organisation.

  • Udarbejde projektplan med anbefalinger for vores organisation.
  • Implementere sprogmodeller på egen data, eksempelvis vha. OpenAI, LangChain, LlamaIndex.
  • Viden og interesse for databaser (SQL/vektor, RAG), Python, API’er, evt. web apps (flask f.eks.).
  • Udvikle og videreudvikle digitale værktøjer og scripts, der kan fremhæve eller flytte information til de rigtige personer på det rette tidspunkt med henblik på at understøtte vores politiske arbejde.

Har du derudover viden om, og interesse i, at arbejde med generativ AI inden for video, lyd og kommunikation, vil det også være gavnligt. Du vil blive tilknyttet en fast sparringspartner med nogen IT-kendskab, som kender Dansk Folkeparti og organisationens data indgående, og som vil understøtte din personlige og faglige udvikling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Læser en relevant IT-uddannelse, eksempelvis softwareudvikling, data science, programmering e.l., men dette er ikke et krav.
  • Er nysgerrig på teknologi – og forstår teknologiens begrænsninger.
  • Arbejder struktureret og metodisk.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en organisation med høj faglighed. Vi har højt til loftet, og det er således ikke et krav, at du deler vores politiske anskuelse. Løn efter kvalifikationer og mulighed for et varierende antal timer alt efter eksamen mv. Ugentligt timetal i størrelsesordenen 10-20 timer ugentligt.

Vi har til huse på Christiansborg, der har en glimrende kantine, motionscenter og andre faciliteter.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Magnus Frank på telefonnr. (+45) 61 62 34 88.

Din motiverede ansøgning samt relevante bilag sendes til sekretariatschef Kenneth Kristensen Berth på Kenneth.Kristensen.Berth@ft.dk med emnefeltet ”Studentermedhjælper - IT” senest den 14. september 2025 og gerne før.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgninger med henvisninger til Github eller anden portefølje med eksempler på kode imødeses positivt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job