Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
IT-specialist til netværk og sikkerhed til IT-Universitetet i København
IT-Universitetet i København søger en nysgerrig og engageret specialist til vores team for operationel sikkerhed og netværk. Stillingen er en oplagt mulighed for dig, der vil arbejde med både netværk og sikkerhed og har lyst til at være bindeled mellem teknologien, brugerne og organisationen.
Om os
IT-afdelingen på ITU består af 27 engagerede og dygtige medarbejdere. Vi er kernen i at levere innovativ og nærværende IT til hele universitetet. Afdelingen er organiseret i fem specialiserede teams med fokus på infrastruktur, brugersupport, cloud, applikationer netværk og sikkerhed.
Vi har en tillidsfuld kultur med tværfagligt samarbejde, et bredt fagligt fokus hos den enkelte og en høj grad af tillid. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når forskellige fagligheder mødes og arbejder sammen mod et fælles mål. I afdelingen værdsætter vi et miljø, hvor tillid og samarbejde er i højsædet. Vi søger en kollega, der deler vores mål om at at skabe fremtidssikrede og stabile IT-løsninger, der understøtter universitetet.
Dit nye team
Operationel Sikkerhed og Netværk er et team på syv engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at sikre, at ITU’s netværk og sikkerhed fungerer som et stabilt fundament for universitetets drift. Vi sørger for, at brugere, systemer og data er beskyttede og tilgængelige, samtidig med at vi udvikler løsninger, der matcher organisationens behov.
Teamet håndterer det kablede og trådløse netværk, og drifter og udvikler sikkerhedsløsninger onPrem såvel som i vores cloudmiljøer baseret på Azure, herunder firewalls, proxyservere, EDR og threat hunting, og har et tæt samarbejde med andre teams, om Microsofts Defender produkter, FortiEMSs og andre sikkerhedsteknologier, og bistår med sikkerhedsvurderinger og hændelseshåndtering. Kulturen i teamet er præget af faglig stolthed, nysgerrighed og en støttende tilgang til både kolleger og brugere.
Om stillingen
En arbejdsdag kan begynde med at se på alarmer og overvågning, hvor du vurderer og håndterer både netværks- og sikkerhedsrelaterede hændelser. Dagen kan fortsætte med at konfigurere og fejlfinde på Fortinet eller Ruckus produkter, analysere trafik eller undersøge alarmer fra EMS eller behandle alarmer, og lave playbooks på vores EDR-platform.
Du vil også samarbejde med kolleger fra andre teams, hvor du bidrager til løbende at forbedre universitetets sikkerhed. Samtidig vil du have kontakt til brugere, hvor du hjælper med at forklare, hvad der sker, og hvorfor, og hvor du oversætter tekniske problemstillinger til praktiske løsninger. Input til compliance kan også være en del af hverdagen, rollen kræver derfor både teknisk forståelse, tålmodighed og vilje til at skabe løsninger i tæt dialog med kollegaer og brugere.
Det er en stilling, hvor netværk og sikkerhed går hånd i hånd, og hvor du får mulighed for at fordybe dig i teknologien samtidig med, at du bygger bro til andre teams og til universitetets brugere. Nysgerrighed og vilje til at lære er vigtigere end mange års erfaring. Det afgørende er, at du har lyst til at lære og udvikle dig på tværs af både netværk og sikkerhed.
Din baggrund
Vi leder efter en kandidat, der vil tage ansvar for både netværk og sikkerhed. Hvis du har erfaring med kablede netværk, trådløse teknologier, Fortinet eller Ruckus, giver det dig et solidt udgangspunkt. Hvis du samtidig er nysgerrig på EDR, log-analyse, threat hunting eller Microsoft Defender og EMS, vil du hurtigt få mulighed for at udvikle dig i rollen.
Det vigtigste er, at du kan samarbejde og skabe tillid både i teamet og med brugerne. Du skal kunne forklare teknologi på en måde, der giver mening for andre, og du skal have tålmodighed til at lytte, stille spørgsmål og finde løsninger i dialog.
Hos os får du
Hos os får du kolleger, der deler viden og hjælper hinanden. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, tillid og faglig nysgerrighed er drivkraften. Du får mulighed for at udvikle dig gennem arbejdet med både netværk og sikkerhed og bidrage til universitetets drift og projekter.
IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. november 2025.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder Stephan Marc Hansen e-mail stmh@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst i stillingsannoncen.
Ansøgningsfristen er den 24. september 2025 kl. 12:00.
Samtaler afholdes løbende. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.
På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.