Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Er du vores næste PHP-udvikler i Gyldendal Uddannelse?
I Gyldendal Uddannelse søger vi lige nu en backend-udvikler med stærke tekniske kompetencer og et kreativt mindset. Så er du en knalddygtig backender, passioneret omkring udvikling, og ønsker du at gøre en forskel inden for undervisningsteknologi? Så er det måske dig vi leder efter.
Bliv en del af et dedikeret hold
Vi er en afdeling på 35 personer fordelt på tre teams. Som PHP-udvikler bliver du en del af et team, som arbejder med video- og træningsprodukter til grundskole, gymnasie og videregående uddannelser. Teamet består af dedikerede kollegaer, herunder UX/UI-designere, backend- og frontend-udviklere, digital projektmedarbejder og produktleder.
Vores arbejdsdage bindes sammen af faste møder, der sikrer, at alle i teamet er opdaterede på igangværende opgaver. Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor tonen er uformel, men hvor vi samtidig tager ansvar.
Fra dag ét bidrager du til udvikling af:
- Digitale læremidler til grundskolen og gymnasiet
- Stabile backend-systemer
- Integrationer med frontend-løsninger
- Symfony baseret CMS
- Automatiserede test
- API'er og integrationer mellem systemer
Dine ansvarsområder bliver bl.a.:
- Udvikling og vedligeholdelse af PHP-baserede applikationer efter CI/CD praksis i Azure DevOps
- Fejlfinding og løsning af tekniske problemer
- Vedligeholdelse, fornyelse og modernisering af kodebase
- Deltagelse i diskussioner og beslutninger om best practice
- Deltagelse i planlægning og implementering af nye funktioner
- Samarbejde med UX/UI-designere for at sikre en optimal brugeroplevelse
- Samarbejde med frontend-udviklere
Vi søger dig, der kan bidrage aktivt i kvalifikationsfaserne og føre projekterne sikkert i mål – altid med øje for gældende krav, såsom statens minimumskrav og Symfonys best practices. Vi lægger vægt på, at du både teknisk og socialt forstår, at de bedste løsninger opstår gennem fordybelse, samarbejde, tålmodighed og evnen til at lytte. Vi forventer, at du engagerer dig, tydeligt viser dine kompetencer og har respekt for teamets øvrige fagligheder.
Kvalifikationer:
- PHP og relaterede teknologier
- Symfony eller lignende frameworks
- CMS
- API
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads midt i hjertet af København, hvor du bliver en del af et stærkt og støttende teammiljø. Her får du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, og vi sørger for grundig oplæring i vores systemer og metoder. Vi tror på fleksibilitet og tilbyder mulighed for remote arbejde 1-2 dage om ugen, så du kan skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. Derudover har huset en række frivillige tilbud fx vinklub, kunstforening og personaleforening, der alle har forskellige arrangementer i løbet af året, hvor kollegaer på tværs af hele huset kan deltage.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Du skal ikke skrive en ansøgning, men blot sende os dit CV og svar på fire relevante spørgsmål. Vi tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Gyldendal
Gyldendal består af to store forlagsenheder: Gyldendal Forlag, som udgiver litteratur til det almene bogmarked, og Gyldendal Uddannelse, som udvikler undervisningsmaterialer til alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Dertil har vi datterselskaberne MentorDanmark og MentorNorge, som leverer lektiehjælp til familier i Danmark og Norge, det Malmø-baserede digital-first forlag Gyldendal Astra, der udgiver i fem lande, Skoledu, som laver digitale læremidler til matematikundervisningen, børnebogsforlaget Alvilda og Konfront, der arbejder med trivsel, mental sundhed og inklusion i grundskolen.
Vores formål er at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler. Vi tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor kvalitet er en rettesnor for alt, vi gør. Du får engagerede kollegaer, som sætter en stor ære i deres arbejde.
Vi har hovedsæde i de historiske bygninger i Klareboderne i indre København, hvor vi er ca. 425 medarbejdere. I Gyldendal-gruppen er vi omkring 500 kollegaer, der hver dag bidrager til vores fælles mål om at oplyse, inspirere og underholde.
