Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Sektionschef til Cloud Platform Operations ved Program for Digital og Operativ Transformation, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Karup, Aalborg eller København
Har du solid IT-erfaring fra feltet mellem strategi og eksekvering? Vil du lede dygtige IT-specialister? Og motiveres du af at designe og etablere en moderne IT-platform, der er fundamentet for et mere digital og datacentrisk forsvar?
Om os
Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar. DOT har ansvar for de digitale aspekter i tæt samarbejde med andre myndigheder.
I den kommende tid bygger vi en ny Digital Backbone og derefter fokuserer vi på implementering af applikationer og services. Programmet har også ansvar for arkitektur, datamodel, data governance, cybersikkerhed, sourcing og leverandørstyring samt samarbejde med industri og akademia. Alt sammen i koordination med militært-operative myndigheder i ind- og udland.
Med din erfaring og visionære stil, står du i spidsen for Cloud og Platform Operations-sektionen (DEV(SEC)OPS).
Sektionen er en del af Digital Backbone- afdelingen (DBB), der har til formål at sikre en helhedsorienteret styring, udvikling og standardisering af den samlede DBB, herunder tekniske designprincipper, teknologivalg, management, initialdrift, AI integration og systemarkitektur, så DBB er skalerbar og interoperabel i nationale og i internationale sammenhænge.
Om stillingen
Du sikrer at sektionen designer og implementerer standardiserede Cloud-løsninger og management platforme i samarbejde med eksterne leverandører, samt initial drift af den skalerbare struktur.
Du omsætter strategier og målsætninger til aktioner og resultater.
Du leder og styrer projekter, programmer og portfolios på en motiverende måde og skaber følgeskab.
Dine primære opgaver er at:
- Rekruttere og opbygge sektionen.
- Lede og kompetenceudvikle medarbejderne i sektionen.
- Implementere Cloud-platform, herunder initialdrift og vedligehold.
- Designe Cloud-platform og management, til understøttelse af alle klassifikationsniveauer
- Eksekvere og etablere Cloud-platforme i regi af Digital Backbone.
- Implementere automatiserede processer, der understøtter en proaktiv drift af Cloud-platforme.
Du har en unik mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og det militæroperative område - i en moderne it-arbejdsplads med en proaktiv automatiseret tilgang til den samlede it-drift og overvågning.
Du er en del af et fagligt fællesskab som er domineret af dyb indsigt i feltet mellem operationer og digitalisering. Og vi støtter dig i din personlige og faglige kompetenceudvikling.
Du har en balanceret arbejdsuge fra hjemmet og med fysisk tilstedeværelse på vores lokationer. Din arbejdsplads kan være i Karup, København eller i Aalborg.
Om dig
Du har en relevant IT-uddannelse på kandidat- eller masterniveau suppleret med nogle års relevant IT-erhvervserfaring.
Militært er du major/orlogskaptajn med relevant baggrund inden for ovennævnte. Alternativt er du kaptajn/kaptajnløjtnant, og klar til udnævnelse.
Vi vægter faglige kvalifikationer højt, men er især interesseret i dine personlige kompetencer – både som person, kollega og chef.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
- Automatisering og digitalisering.
- Store IT-systemer, informationssikkerhed og datacentre i almindelighed.
- Design, opbygning og drift af en sikker, skalerbar og robust datacenter infrastruktur.
- IT-miljøer med høj grad af isolation og krav til compliance, dokumentation og kontrol.
- ITIL4 i praksis.
- At lede forandringer og store projekter i store organisationer.
Du kommunikerer klart i skrift og tale med alle niveauer i og uden for egen organisation, og du Navigerer i komplicerede og komplekse udfordringer.,,
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen er slået op både militært og civilt.
Militært besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du er enten major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS.
Som kaptajn/kaptajnløjtnant vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du kan også være major M322, hvor stillingsindholdet tilrettes graden.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Dit faste tjenestested, vil som udgangspunkt være i Karup, Aalborg eller København.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Roelsgaard på telefon 7281 5336 eller på mobil 5333 0073.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår som officer, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og ansøgningsfristen er torsdag d. 6. november 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.