Firewall-tekniker med fokus på sys­tem­ved­li­ge­hold­else og –udvikling til Netværkssek­tion­en i Hvidovre


Hvis du kan se dig selv arbejde i en spændende og udfordrende stilling med brugere og kunder over hele verden, og du samtidig vil være med til at sikre de bedste IT-løsninger for Forsvaret, så er denne stilling måske noget for dig?

Vi søger en dygtig firewall tekniker, der vil spille en central rolle i vedligeholdelsen og videreudviklingen af vores eksisterende sikkerhedssystemer, samtidig med, at du bidrager til optimering og implementering af nye løsninger. Hvis du brænder for IT og ønsker at arbejde i et dynamisk miljø, så er dette muligheden for dig.

Om os

Forsvaret er en af landets største IT-arbejdspladser og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør at 20.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt.

For at sikre dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier. Vi skal være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, gennemsigtighed og kvalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Netværkssektionen er en del af infrastrukturafdelingen, som også har ansvaret for infrastruktursystemer, datacentre, serverapplikationer, remote desktop og en række sikkerhedsprodukter.

Vi er en sektion på 18 medarbejdere, hvor vi i det daglige har fokus på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. Hos os får du balance mellem arbejde og fritid - uden at gå på kompromis med din kompetenceudvikling eller spændende projekter. Du bliver en del af et velfungerende team af dygtige og engagerede netværksspecialister. Vi tilbyder et miljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om stillingen

I denne rolle får du muligheden for at blive en del af et målrettet og inspirerende team, hvor samarbejde og innovation er i højsædet. Du vil spille en central rolle i design og optimering af vores netværksinfrastruktur, hvilket er essentielt for at sikre, at vores systemer fungerer optimalt.

Dine vigtigste opgaver vil inkludere:

  • Design af netværksinfrastruktur: Du vil være med til at skabe en robust og effektiv netværksløsning, der understøtter Forsvarets vækst og behov.
  • Optimering af netværksdesign: Gennem analyser og evalueringer vil du finde måder at forbedre eksisterende løsninger, så vi altid er på forkant med teknologien.
  • Projektdeltagelse og støtte til forretningsprojekter: Du vil samarbejde med forskellige afdelinger for at sikre, at netværksløsningerne understøtter Forsvarets strategiske mål.
  • Vedligeholdelse af Cisco firewalls: Du vil sikre, at vores netværk er sikkert og beskyttet mod trusler, ved at holde vores firewall-løsninger opdaterede og funktionsdygtige.
  • Vedligeholdelse af sikkerhedskomponenter: Du vil være ansvarlig for at overvåge og vedligeholde sikkerhedsinfrastrukturen, hvilket er afgørende for at beskytte vores data og systemer.

Vi søger en person, der har en passion for netværksteknologi og ønsker at bidrage til et inspirerende arbejdsmiljø. Du er parat til at påtage dig rollen og bidrage til vores rejse mod en endnu mere sikker og effektiv infrastruktur.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som datatekniker, bachelor i netværksteknologi eller anden uddannelsesbaggrund med praktisk erfaring som netværkstekniker, som er relevant for stillingen. Uanset din baggrund bringer du den nyeste viden inden for infrastruktur, sikkerhedsløsninger og software med dig.

Det er en fordel hvis du:

  • Har arbejdet med og har eventuelle certificeringer i Cisco.
  • Har arbejdet med og har kendskab til Cisco firewalls ASA og FTD

Du er kvalitetsbevidst med fokus på service og er en engageret imødekommende kollega, som supporterer teamet i en travl hverdag. Du kan bevare overblikket i travle perioder og kommunikerer klart og tydeligt i både skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kenneth Hansen på telefon 21 33 67 72.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Jakob Brix Jensen på telefon 29 60 63 67.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Cyberdivisionen

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet”

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk


I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.

Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.

Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.

Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.

Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.

Save job