Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Product Owner
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Om os
Vores SAP ERP-løsning er markedsledende og bruges til opkrævning af alt fra P-afgifter til daginstitutionsregninger i en stor del af de danske kommuner og er tæt integreret til den offentlige digitale infrastruktur i Danmark. Afdelingen indgår i enheden OPUS ERP, der leverer administrativ software til landets kommuner og regioner.
Vores forretningsenhed leverer løsninger til de danske kommuner indenfor finans/budget, indkøb, debitor, opgave- og ejendomsstyring samt udbetalinger. Vores løsninger er rygraden i den offentlige administration og i effektiviseringen af den offentlige sektor. Vi er ca. 150 dedikerede medarbejdere i Danmark, Polen og Indien.
Dine opgaver
Du vil som PO på KMD Opus Debitor være ansvarlig for at drive udviklingen af området både i forhold til design af løsningen og styring af udviklingsopgaverne i et mindre team.
Din forståelse af kundernes forretningsprocesser vil hjælpe dig til at designe og kommunikere løsninger i samarbejde med vores product management og udviklere.
Vi forventer at du er lærenem og interesseret i hurtigt at opbygge den viden, som det kræver for at agere som bindeleddet mellem kunder og udvikling.
Som Product Owner skal du sammen med dit team sikre, at de prioriterede kundekrav omformes til en teknisk løsning, som efterfølgende kan implementeres i vores løsning KMD Opus Debitor. Samtidig skal I som team sikre at vores løsning til stadighed lever op til kundernes krav og følger den fastlagte produktstrategi.
Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er en uformel omgangstone, højt til loftet og godt humør. Vi respekterer og lytter til hinanden. Det er derfor vigtigt, at det falder dig naturligt at være samarbejdende. Vi hjælper hinanden i teamet, og der er altid en kollega at sparre med og lære af.
Dine ansvarsområder vil blandt andet være:
- At skabe robuste sprint og releaseplaner i samarbejde med product management.
- Samarbejde og sparring med product management og udviklere under udarbejdelse af use-cases og estimering.
- Styre planlægningen af opgaver i dedikerede område.
- Analysere fejl og overlevere krav til udviklere.
- Udforme servicebreve og anden kommunikation til vores kunder.
- Medvirke i test af løsningen.
- Deltage i kundemøder med henblik på at forstå kundernes ønsker.
Om dig
Du er positiv og ser ethvert problem som en mulighed for at bringe dine evner i spil til gavn for vores kunder.
Du har en stærk evne til at sætte dig ind i kundens behov og omsætte dette til en teknisk løsning, der skaber den forventede værdi hos vores kunder. Du har en analytisk tankegang ift. forretningsprocesser og er kreativ ift. løsningsforslag.
Samtidig er du en holdspiller der motiveres af at være et team der står sammen uanset om det gælder om at løse udfordringer, identificere muligheder eller implementere løsninger.
På det personlige plan ønsker vi en kollega, der kan nikke ja til en eller flere af følgende personlige egenskaber:
- Handlekraftig, identificerer muligheder, tager beslutninger og sikrer fremdrift.
- Er analytisk og struktureret i din tilgang til opgaverne og vægter kvalitet i løsningerne med øje for at sikre fremdrift.
- Selvstændig, udadvendt og proaktiv som søger sparring og viden hos kollegaer og trives med en bred kontaktflade.
- Er engageret og samarbejder med dit team og resten af forretningsområdet om at lykkes.
- Er god til at kommunikere og kan hurtigt sætte dig ind i nye udfordringer.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Har minimum 3 års erfaring med opkrævning i kommunen eller region/stat
- Har erfaring med ERP systemer som leverandør eller bruger
- Er flydende i både mundtligt og skriftligt dansk og engelsk
- Er struktureret og kan drive udviklingen i mindre teams
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med SAP.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse. I vores team har vi bl.a. pantefogeder, finansielle kandidater og diverse IT-uddannelser og derfor er vi også åbne ift. din uddannelsesmæssige baggrund. Det væsentlige for os, er dit engagement og dine personlige egenskaber.
Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Er du interesseret?
Har du vide mere eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Markus Ørberg på telefon 6191 3685.
Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
