Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Cloud-løsningsarkitekt
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
KMD WorkZone er en markedsledende løsning til sags- og dokumenthåndtering, anvendt bredt i både det offentlige og i private virksomheder med høje krav til sikkerhed, sporbarhed og effektivt samarbejde. Vores 150+ specialister arbejder hver dag for at understøtte effektiv og retfærdig sagsbehandling.
Løsningen er danskudviklet, bygger på moderne teknologi og tæt brugerinvolvering, og rummer både en low-code- og en procesplatform, som gør det muligt for kunder selv at udvikle og tilpasse arbejdsgange og fagsystemer.
Vores vision er at være markedsrelevante ved altid at kunne imødekomme kundernes behov med moderne, teknisk stærke løsninger.
Cloud-løsningsarkitekt til Partner Support
Vi søger en udadvendt og teknisk stærk profil, der trives i dialogen med både kunder og partnere.
Om jobbet
Som Cloud-løsningsarkitekt rådgiver du danske og internationale kunder om opsætning og drift af WorkZone. Du vil arbejde tæt sammen med både kundernes tekniske profiler og de driftspartnere, der hoster WorkZone, og du skal kunne bevæge dig ubesværet mellem strategisk rådgivning og dyb teknisk sparring.
Du får også ansvar for at sikre, at vores partnere har adgang til de rette kurser og certificeringer, så de kan drifte WorkZone sikkert og effektivt.
Derudover deltager du i vores tekniske bidrag til udbudsbesvarelser – bl.a. ved at udvikle stærke standardbeskrivelser, der kan bruges på tværs af fremtidige tilbud.
Om dig
Du er en stærk teknisk profil med solid forståelse for moderne driftsplatforme – herunder ISM og netværk.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med cloud-løsninger
- Det er en fordel, hvis du kender til Azure, Kubernetes, Entra ID og Exchange
- Trives i et dynamisk miljø, hvor forandring og læring er en naturlig del af hverdagen
- Er stærk i dialogen med kunder og partnere
- Har erfaring med at diskutere arkitektur, muligheder og udfordringer med eksterne parter
- Arbejder tæt og naturligt sammen med specialister og tekniske arkitekter – og motiveres af at forbedre kundeoplevelsen hver dag
Vi tilbyder
- En rådgiverrolle med både strategiske og operationelle elementer
- Faglig sparring og udviklingsmuligheder i en stor og professionel organisation
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med base i Ballerup og mulighed for hjemmearbejde
- En kultur præget af samarbejde, humor og høj faglighed
Interesseret?
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Technology Director Erling Veidal på EVK@kmd.dk.
Vi ser gerne, at du sender både CV og en kort motiveret ansøgning.
