Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Marketing-studentermedhjælper til StepStone & Computerworld it-jobbank
Er du skarp på digital markedsføring, elsker du at arbejde med content, og vil du være med til at styrke to af Danmarks største niche-jobsites? StepStone og Computerworld it-jobbank søger en nysgerrig og ambitiøs studentermedhjælper, der vil være med til at skabe markedsføring, som hjælper vores brugere med at finde deres næste karriereskridt, og vores kunder med at nå de rette kandidater.
Hos os bliver du en vigtig del af et lille, energisk team med højt tempo, masser af humor og stor frihed i opgaveløsningen, så du kommer med det samme til at gøre en forskel.
Dine opgaver
Du kommer ikke til at kede dig! Du vil blandt andet arbejde med:
- Produktion af content til nyhedsbreve og sociale medier
- Opsætning og eksekvering af kampagner på vores kanaler
- Ad hoc-opgaver på tværs af marketing, salg og produkt
- Planlægning af og deltagelse på både studiemesser og B2B konferencer
- Bidrage til udvikling af nye formater, ideer og koncepter, som kan brande StepStone og Computerworld it-jobbank
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Studerer kommunikation, marketing, journalistik eller noget i samme boldgade
- Har flair for formidling og kan skrive skarpt og målgruppespecifikt
- Er struktureret og selvkørende
- Har interesse for digital markedsføring
- Tør byde ind, hos os er alle idéer velkomne.
Hvem er vi?
StepStone og Computerworld it-jobbank er to selvstændige nichesites, som er en del af Jobindex-koncernen, hvor vi sammenlagt er over 300 medarbejdere. Vi brænder for at forbinde de rigtige kandidater med de rigtige virksomheder, og vi bruger data, indsigt og kreativ markedsføring til at gøre det på nye måder.
Hos os får du:
- Et fleksibelt studiejob med mulighed for hjemmearbejde, selvom det selvfølgelig er sjovest når du er på kontoret
- Et uhøjtideligt team, hvor vi prioriterer, at alle har det godt
- Mulighed for at opbygge erfaring med reel impact på spændende målgrupper
- En rigtig lækker madordning, som inkluderer både morgenmad, frokost og frugt
- Et lækkert kontormiljø i skønne omgivelser i Valby, lige ved København Syd
Praktisk
Arbejdstid: 15-20 timer om ugen
Opstart: Hellere i dag end i morgen
Arbejdssted: Valby
Sådan søger du
Send en kort ansøgning + CV til vores projektkoordinator Sanne Suszkiewicz via knappen "Ansøg" hurtigst muligt og senest 09.01.2026. Du må gerne lægge vægt på, hvad din allerstørste motivation er, for at ville arbejde lige netop hos os.
Har du spørgsmål inden du søger, så er du velkommen til at kontakte Direktør Kristina Helenius på tlf. 2510 1555. Alle der ansøger får skriftligt svar, når ansøgningsfristen er udløbet omkring det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via Computerworld it-jobbank QuickApply.