Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Teknisk Support Lead
Vil du være med til at skabe fremtidens serviceoplevelse?
Hos Timengo DPG er vi drevet af innovation og kvalitet.
Vi hjælper virksomheder med at lykkes digitalt – og vi gør det med passion, teknologi og mennesker i centrum. Som en del af vores team får du ikke bare et job, men en mulighed for at præge udviklingen af en moderne serviceplatform, hvor automatisering, AI og selvbetjening er nøgleordene.
Vi tror på frihed under ansvar, stærkt samarbejde og en kultur, hvor idéer bliver til virkelighed.
Dine ansvarsområder
- Sikre effektiv teknisk support og koordinering af opgaver, hvor du formår at administrere flere prioriteter samtidigt.
- Deltage i den daglige support som teknisk specialist og tage initiativ til at løse udfordringer.
- Udvikle og vedligeholde vores Knowledge Base og vidensdelingsstruktur.
- Optimere kundeportalen med selvbetjeningsfunktioner.
- Implementere automatiseringer og AI-understøttelse i vores service arkitektur.
- Bidrage til udviklingen af processer og standarder, der løfter kvaliteten af vores support og sikrer at vi leverer support og service af høj kvalitet.
Vi leder efter dig, som
- Har solid erfaring med teknisk support og systemadministration.
- Kender til Exchange/Outlook, Azure, Microsoft Server, certifikater, sikker- og digital post.
- Har flair for struktur og ser muligheder i teknologi og automatisering.
- Trives med at kombinere tekniske opgaver med koordinering og procesoptimering.
- Er selvstændig, struktureret og samarbejdsorienteret.
Vi tilbyder
- Et job hvor du udvikler dig fagligt gennem arbejdet med ny teknologi, komplekse kundesager og markedets dygtigste kollegaer
- Et job hvor vi oplærer dig i Danmarks bedste Sikker Post og Digital Post løsning
- Et job hvor du er med til at levere Danmarks bedste Sikker Post og Digital Post løsning
- En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til et godt grin
- En arbejdsplads med værdier som er synlige i det daglige, vi spiller hinanden gode og er der for hinanden!
- Pension, sundhedsforsikring, frokostordning, fitnessrum og massageordning
- En konkurrencedygtig løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer
Timengo DPG ligger på Lautrupvang 1, 2750 Ballerup. Du kan se mere om os og vores ydelser på www.sikker-post.dk
Du bliver en del af vores Service & Onboarding team og refererer til vores Service & Onboarding Director.
Lyder det som dig?
Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så er du meget velkommen til at kontakte Service & Onboarding Director, Tonni Buur på tbu@timengo.com eller telefon +45 21 78 64 73.
Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Som en del af ansættelsesprocessen, vil du blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.